Morgenstund har guld i mund…..(opg.5 Vendepunkt fra i går til i dag)

I november er vi nået til historierne om Josef fra Det gamle Testamente. Det er ikke helt efter læseplanen, men 4.klasse elsker den dramatiske stemning, der er over eventyret om den forkælede dreng, der bliver smidt i en brønd og solgt som slave.

Leo har en lillesøster, der må sove længe om morgenen, fordi hun ikke skal op og i skole. Flemming har ældre søskende og spekulerer på, om hans brødre kunne finde på at sælge ham. De kalder mig for “mors lille kælegris” har han betroet os. Fars grise bliver solgt til slagteriet.

I mørket virker min røde strikkede kjole sort. Prikkerne er en smule mørkere og dobbelt så store lige midt på maven. Det er altafgørende for mig, at jeg kan blive ved helt til juleferien.Min fastansættelse hænger i en tynd rød snor. Jeg når frem til klasseværelset i god tid. Det er vigtigt at være til stede, når eleverne kommer, ellers opstår der hurtigt kritiske situationer.

Lidt før klokken bliver otte står inspektøren i døren.

– Godmorgen Mille, hvornår sker det?

– klokken otte præcist, men nogle af eleverne kommer lidt senere

– jeg mente nu den forestående fødsel

– terminen er sat til 15. januar 2015, så jeg er her indtil juleferien

– hvordan trives du her på skolen?

– godt nok tak!

– ja jeg tænkte at du måske kunne tage imod konsulenten fra ministeriet

-hvornår skulle det foregå?

-han sidder på mit kontor og venter på at komme rundt i klasserne, som ny lærer på prøve, må du vise, at du har styr på såvel elever som undervisningsvejledninger

Min hjerne går i stå, autopiloten tager over. Hvordan får jeg nu forklaret, hvorfor vi taler om Josef og Ægypten? Præcis 8.15 banker det på døren og ind træder to mænd, der ligner i parodi på Gøg og Gokke. Den høje mørke overvægtige inspektør i en jakke, der dårligt kan knappes og en lille grå mand med et finurligt udtryk i ansigtet. Præsentationen af konsulenten fra ministeriet er hurtigt overstået. Febrilsk griber jeg salmebogen og skriver nr.698 på tavlen.

Gøg og Gokke synger med på “Morgenstund har guld i mund, for natten Gud vi love…” Mine ben ryster og mit underliv går i alarmberedskab. Inspektøren sender mig et hvast blik, mens jeg krampagtigt holder fast i katederet. Den første ve gør mig stiv af smerte.  Flemming på forreste bord er fra landet, han er den første, der ser, hvad der sker.

Panikken breder sig blandt børnene. Konsulenten griber i lommen efter sin mobiltelefon. Inspektøren går op til tavlen og beder om ro. Derefter går alting hurtigt. Ambulancen skaber uro i alle klasseværelserne langs de lange gange på Præstegårdsskolen. Inspektøren er nået op til sit kontor og beder via højtaleranlægget hele skolen om at forholde sig i ro, situationen er under kontrol.

Næste morgen besøger 4.u mig på fødegangen på Sct.Josefs hospital, de har fået fri hele dagen og kommer glade og opstemte for at se “ungen”. Eleverne insisterer på at høre mere om Josef og er meget imponerede over, at et hospital er opkaldt efter en dreng, der blev solgt som slave. De medbringer tegninger Josef i brønden.

Min fastansættelse på Præstegårdsskolen er fløjet væk med ambulancens tuden. Jeg befinder mig i kategorien arbejdsløs uden barselsorlov. Måske kan jeg klare mig på en kontanthjælp? Rundt om på landets skoler læses “Juleevangeliet” og krybbespil opføres på samlebånd. Nutiden møder fortiden og giver julestemning, mens Frelsens hær deler pakker ud til trængende mødre.

Reklamer