Fodbolddrøm, med mormor på sidelinjen og frugtsalat ala noma

Endnu en skrækkelig konfirmationsberetning

the show must go on show it no no no tell it

kan ikke stave, ved ikke hvad pluquamperfectum er for en bakterie, fik aldrig den lille latinprøve, sku`aldrig være begyndt at gå i skole igen, må ha en mentor nej nej hellere en sponsor…. 

Anne spiller fodbold. Drengene spiller på græsset. Tøserne er henvist til krattet. De øver dribling og tackling med hinanden og lader de passive træstammer være modstandere, som de skal undgå at støde ind i.

“Hvorfor kommer du først nu? Det er din maddag!”

“Det kan jeg sagtens nå.”

“Der er kun en time, hvad har du forberedt?”

“Irsk stuvning”

” – det er simremad, så må vi tage rugbrødsmadder.”

“Vi lavede det på tyve minutter i hjemkundskab. Men så smutter jeg igen.”

“Hov hov vil du ikke selv invitere gæsterne?”

“Mor altså, der er en hel måned til den konfirmation.”

“Mormor skal have besked i god tid, ellers kan hun ikke arrangere sig med kørsel.”

“Det tager da ikke så lang tid, at køre derovrefra Sjælland.”

Anne er væk, hun er ligeglad. Hun har bestilt stegt kalkun og is med fyrværkeri på hos moster Signe.

Et par dage før den store dag, ankommer moster Signe. Hun har været på slankekur i en hel uge og er træt, så hun sætter hele familien i gang med diverse opgaver. Ordrerne deles ud med militærisk præcision: Rive i indkørslen, pudse sølvtøjet, vaske den fine porcelæn.

De helstegte kalkuner transformeres til formpresset kalkunbryst. Det var i overskud på plejehjemmet. Is med fyrværkeri kan der ikke være tale om. Anne er ligeglad.

Bordpynten er vigtig, Anne maler sorte felter på 117 vatkugler og pudser sine gamle fodboldstøvler. De skal bruges som sangskjulere. Moster Signe stryger og stiver flæserne på kjolen i et par timer.

“Jamen håret Anne?”

“Hva`med det?”

“Det kan jo ikke nå at tørre.”

“Det skal det heller ikke.”

Mormor er ankommet i bil med morbror Kaj som chauffør. Hun kan ikke finde sine perler. Anne er ligeglad. Poserer foran kirken i flade sko, metervis af flæser og våde krøller.

Fodboldstøvlerne går bordet rundt adskillige gange. Sangene er på melodier slagkraftige grand prix numre

“- og det si`r boom boom …” rimene halter, takterne vakler og stemmerne kan ikke rigtigt følges ad.

Mormor kan stadig ikke finde sine perler.

“du havde dem på færgen!”

“Jamen, hvor er de nu?”

“Måske er de gledet ned i underbukserne?

“Det er min fineste perlekæde”

“Du har jo kun den samme.”

“Kan du ikke kikke en ekstra gang i bilen?”

Den næste sang er på melodien: “Krøller eller ej…” den er fra mormor. Frugtsalaten sendes rundt mens mormor lige skal udenfor og kikke efter sine perler.

“Nu fandt jeg perlerne, og de er til dig min søde pige.”

Perlesnoren brister og de små runde druer drysser ud over frugtsalaten og danner en perfekt dekoration.

“Hvor var de?” tja…. det ved kun mormor, men frugtsalaten er et hit.

Reklamer

Sommerfuglevinger

Advarsel: hvis du læser her for at lære noget om show don`t tell, så bliver du snydt. Det havde jeg oprigtig talt ikke lyst til, men dristede mig til alligevel at skrive en konfirmationshistorie.

Mor siger…. men hun siger så meget. Faktisk taler hun hele tiden. Når jeg siger noget, hører hun alligevel ikke efter, så jeg siger bare ja! Solvej skændes med sin mor, men jeg vil altid tabe i et skænderi med mor. Far er ligeglad med konfirmation. Konfirmation betyder bekræftelse, men på hvad? Han gik alligevel med til, at jeg blev døbt for en måned siden og gav mig en fin bog om at blive født påny.

I skabet hænger den kjole, jeg skal have på næste søndag. Maria bebudelsesdag. Den dag, hvor jomfru Maria får at vide, at hun skal være mor. Farven på min kjole er som sandet på stranden om sommeren. Blonderne ligger som fint slyngede vandplanter i en lidt mørkere tone rundt om hofter og bryster. Jeg ville ønske jeg kunne svømme væk fra det hele ud i uendeligheden, ud i havet.

Solvej har store strittende bryster og vrikker med ballerne på en ulækker måde. Jeg tæller kalorierne og snyder, når vi spiser. De skal ikke tro jeg vil give min krop mulighed for at svulme op. Skoene er også parate. De brune strømpebukser må jeg se at få gemt væk eller klippet i stykker i sidste øjeblik. Koldt? jamen jeg er kold indeni og udenpå, de skal ikke bestemme over mig. Solvej har fået sorte stiletter, hendes kjole har strutskørt og korset i overdelen. Ret klamt. Mine sko er flade og af ruskind. De ligner skindet på en hund og er smukke.

Talen tænker jeg meget på. Skal jeg sige, at jeg ikke kan klare det? Skrive en takkesang, ligesom mormor har fortalt, at mor gjorde? Hvorfor tror de, at jeg kan så meget? Hvorfor forventer de, at jeg skal synes livet er dejligt? I går blev far vred og låste mig inde, fordi jeg ikke ville drikke mælken og spise kødet. Han siger, at jeg ikke skal have fest efter konfirmationen. Han har sendt afbud pr. mail til alle gæsterne i nat.

Kære familie!

Jeg elsker jer alle sammen, men jeg duer ikke. Jeg ville ønske jeg bare ikke var til mere. Det er min skyld far og mor skændes. Det er min skyld, at min lillebror er for vild. Det er min skyld, at mor ingen penge har. Det er min skyld…. derfor ønsker jeg bare, at jeg var en sommerfugl, der kunne flyve ud af vinduet og forsvinde.

———————–

tak fordi du alligevel læste, jeg har skrevet nogle konfirmationshistorier sidste år ved denne tid om konfirmation gennem generationer og syntes hellere jeg ville beskæftige mig med tanker omkring konfirmation end lave showjeg ved godt at sådan nogle elever som mig er irriterende, men bloggen er min egen sagde “katten i sokken”

“Af jord er du kommet….”

tulipanmarkBesvarelse til cm`s opslag på DnS  i marts med billeder af diverse idoler og andet genbrug…

“She loves you yeahh yeahh yeahh…” tonerne dør hen og tilbage står en flok krokusser. De fryser med anstand i deres tynde blåviolette kjoler. Den vildtgroende gamle lave fyr lægger sine grågrønne lange nåle skærmende ned omkring de små spæde knoldvækster.

Vintergækkerne står på anden uge og tror fuldt og fast på, at de skal være statister i den næste film om Marilyns eventyrlige liv.

“Vi er de kommende filmdivaer, for vi kan svaje i hoftebladene og gynge med kjolerne akkurat som vores stammoder.”

Perlehyacintherne, narcisserne og alle de andre synger med i koret.

En flammende orangerød tulipan, der er kommet for tidligt frem af bladkuvøsen, fører sig frem.

“Min tiptiptipolde hed Elvis og jeg har arvet hans sensuelle bevægelser med underkroppen.”

“Det må være svært at danse, når man ikke kan flytte sig.”

“Ork nej, vinden hjælper mig med at vride, vrikke og svaje tilpas erotisk.”

“Det er da kun bier, der gider sværme for dig din pralhals.”

“Bierne er mine venner, det er dem, der hjælper mig med at bringe mine vidunder gener videre til eftertiden.”

Bedene på den kirkegård i “Hollywood”, hvor mange popidoler og superstjerne ligger begravet summer af liv, forårets knolde og løgvækster kappes om at komme først, blive flottest og få mest opmærksomhed.