Strømper på vej

2014-11-20 09.02.36Strømperne er mere civiliserede end sokkerne, men lige så sjove.

Reklamer

Digitalis og mig.

digitalisMin allerførste digitale ven hed Mac. Han spiste ikke burgere fra MacDonald men åd strøm i massevis. Jeg kaldte ham Macumulius. Åh sikke en oplevelse det var, at se sine tastede ord stå på en skærm som i et fjernsyn. Væk med frøken Kuglehoved, der hvinede, hver gang jeg skiftede linje, det gjorde Mac for mig. I begyndelsen var der mange ting vi ikke kunne enes om, men i det store og hele spillede tastaturet godt og vi var et fint makkerpar.

Mac var ikke helt ny og jeg havde ham desværre ikke så længe. Hans hjerte var stort men ikke så stærkt. Han døde med alle sine ram fyldt op til bristepunktet lige inden han skulle have installeret “word”. Mac og jeg arbejdede bedst med work, der kunne vi bestemme en hel masse selv. Til sidst hjalp hverken krykker eller hjertestarter på Mac, han gik simpelthen i sort. Det samme gjorde jeg for jeg tog voldsomt på i vægt og gik i sort, fordi det slanker.

Efter Mac havde jeg svært ved at falde til ro med en ny partner. Piccolinerne larmede, var uendeligt langsommelige. Løse digitale forhold fik en stor plads i mit liv. Nogen varede et par uger andre kun en enkelt nat. Rejser på nettet var dyrt telefonregningen blev megahøj.

Der gik næsten 20 år inden jeg endelig faldt til ro med en japaner, som hed Tochiba. Men mit behov for samkvem var på det tidspunkt helt ustyrligt. Så stakkels Tochiba kunne simpelthen ikke klare at tilfredsstille min sult. Han brød sammen af stress til jul for et par år siden, fordi han ikke kunne rumme alle skrivenisserne. De sendte så mange mails, at han gav op. Det samme gjorde mit lille elegante transportable netstik.

Nu lever jeg i et stormfyldt ægteskab med SONY. Hun er hurtig og stærk, kan klare det meste. Men der er et værre rod i hendes indre fra hendes tidligere forhold. Desuden nægter hun pure at gå på andre netværk end det hjemme hos os selv.

Så måske skulle jeg dele fremtiden med sådan en smart lille fyr? Vil lige overveje, hvad han skal hedde.

2014-04-16 19.22.17

Kærester for evigt

2014-10-01 11.03.21Det første kys, den første kinddans. Kærligheden er endnu som en uudforsket skov, som en skyggefuld hule eller en brændende sandstrand. Flyvende i tanker hen over intetheden.

I maj måned, vil jeg bruge min blog til opdatering af små  lommefilosofiske betragtninger. Jeg har taget udgangspunkt i den spontane opgave, der er slået op på DnS i maj. Men har som sædvanlig lyst til at skrive noget jeg selv synes relevant, i stedet for at skrive, hvad jeg tror, der står i opgaven.