Glæden ved livet

frugthjerte– sommerens spontane opgave om at give liv til en genstand, har jeg glædet mig til, men som sædvanlig vil jeg vippe lidt og skrive den i du-form i stedet for som opslaget siger: jeg-form

Du kom til verden i Altona i det herrens år 1913. Da den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet i Sarajevo, gik det for alvor løs. Den krig, der fik startskuddet der, kom til at vare til du var blevet fem år.

Da jeg mødte dig, var du blevet ældet med ynde. Dit liv indtil da havde været barskt. Det er mit gæt, at du havde været brugt til lidt af hvert. Vi mødtes ved Gardasøen for 33 år siden. Der stod du, og jeg blev forelsket ved første blik.

Din overflade var ramponeret, dine ben var en mellemting mellem rokoko og almindeligt svaj. Du stod bare der så stolt og selvbevidst. Jeg måtte eje dig, jeg måtte hjembringe dig til mit køkken og elske dig resten af livet.

Dit og mit liv må have været parallelle. Fyldt med genvordigheder, svigt og misbrug. Men dit hollandske tilhørsforhold var upåvirket af tidens tand. Du havde overlevet en vanskelig periode af dit liv og du lovede mig uden ord, at du ville være trofast.

Et af dine jobs havde været som medhjælper ved syning og tilskæring hos en skrædder. Din overflade var fyldt med mærker efter sporehjul. Sporene dækkede helt dine smukke årer. Mon det var uniformer til skyttegravskrigen, der blev til ved din hjælp?

Du tager dig godt ud i skæret fra stearinlys. Smukke sølv- eller bronzestager og blomsteropsatser giver dig glød. En enkelt gang optræder du i fint klæde, men din overflade vil helst stå mørkebrun og nøgen som baggrund for udsmykningen.

Mad og drikke i rigelige mængder, smukt anrettet og tilberedt med følelse bliver præsenteret af dig og på dig. Men det vigtigste for dig er de mennesker du betjener. Mennesker fra forskellige folkeslag, af forskelligt køn og alder har været samlet om dig. De har spist, de har drukket, de har snakket de har grinet, men de har alle været mætte og tilfredse, når de forlod dig.

Du har også været aktiv mellem måltiderne. Tegninger, collager, malerier har taget form med dig som baggrund og inspiration.  Du giver kunstnerisk baggrund og liv til de værker, du hjælper til verden. Du understøtter alt, hvad dine mennesker finder på at bruge dig til. Du er det naturlige centrum i det rum, hvor du befinder dig, du lever med i alt.

Tavst og samtykkende er du til stede, men din tilstedeværelse er uundværlig. Du understøtter indtagelsen af de daglige fornødenheder. Den skønneste musik lyder ofte ved siden af dig. Du har en sjæl som er unik og som hver eneste dag kommer til udtryk ved din blotte tilstedeværelse.

Du er mit bord, min elskede, min uundværlige kammerat.

– måske skylder jeg mine læsere af denne historie, at forklare hvordan ideen blev til, for den var slet ikke Carsten Milvangs men kommer fra min medbedstemor. Vi sad i hendes køkken for et par år siden og ventede på vore fælles børnebørn. Vi talte om at skrive og så klappede hun på bordet og fortalte historien om fabrikken i Altona og loppemarkedet ved Gardasøen.

Reklamer