Hyldest til Jyderup

Kjeld Abel skrev tilbage i 30-erne denne tekst til en skøn livlig melodi:

Ud ad landevej`n der sku`man gå, mellem grønne hegn ud i det blå, syngende en melodi langt ud i det fri. Danse hen ad vejen, drive og se sommer, sol og regn, vinter og sne, høre landet synge livets melodi. Jeg syn`s man bli`r så støvet og sur, når man skal sidde i bur. Ska`vi ta` billetten og kasketten til en landevejstur. Danse ud af vej`n li`til Korsør, man ska`vær`sit eg`t livs direktør, danse rundt til livets melodi.

Melodien blev ikke væk for mig, den kørte i hovedet på mig den sidste dag af 14 på Jyderup Højskole, det blev til disse to vers:

Helt til Jyderup skulle vi nå

mellem store træ`r højskolen lå

ænderne de svømmed`rundt ud i Skarresø

puste til lidt glas, brænde en tå

spille på klaver, bare se på

mens at Henrik spilled`dagens melodi

Vi syn`s vi bli`r så glade og fri

når vi ska`stemme i

Vi vil huske skolen, selv om solen

gemte sig bag en sky

Køre ud ad vej`n finde en sø

høre ord om is, der ville tø

køre rundt på bakkelandets smukke ø

Vinden blæser frisk hen over Fyn

rammer Jyderup danser med sky`n

blæser på en melodi og på paraply`n

regnen danser med blinker til dig

fylder dig med liv, glæde og leg

venter lidt mens solen er på vej

Vi syn`s vi bli`r så fyldt med magi

af skolens trylleri

vi vil huske PH for hans viden

og for hans energi

Ordet blæser frit rammer dit sind

rusker i dit hår strejfer din kind

blander sig med frie tankers symfoni

PH er skolens forstander Poul Henrik, som er alle steds nærværende og udsender positiv energi. Alle medarbejdere på skolen har samme indstilling, så enhver føler sig velkommen.

Jeg ankom til skolen et døgn for tidligt, fordi jeg skulle til begravelse i København. Det eneste de forlangte for det, var en beskeden donation til trængte højskoleelever fantastisk i en ellers grisk verden efter to uforglemmelige uger var det vemodigt at forlade både den og de unge knægte fra Eritræa , den alvorlige familiefar fra Syrien, som jeg følte venskab med, fordi de mødte mig med smil og hjælpsomhed lige til den sidste tur med kufferten ud over trappen.

Reklamer