Ud vil jeg ud…

Her er rædsomt trangt og væmmeligt. Hvorfor kan jeg ikke bare komme ud? Jeg bliver hele tiden skubbet frem og tilbage. Kan snart ikke vende mig mere. Den lange snor, jeg hænger fast i, har viklet sig rundt om mit ene ben. Jeg sparker den væk og ruller rundt. Vandet omkring mig forsvinder. Det er virkelig ikke sjovt at være her mere.

Endelig lys i øjnene: ikke godt. Vand på kroppen: godt. Sløjfe i håret: ikke godt. Så kik dog på mig! Lyserød kjole! Rød kjole og sløjfe tror I jeg er en pige? Hov hende der ligger der og slapper af kan jeg huske duften af. Først sutter jeg på hendes bryster, men det er besværligt. Mere mad med et underligt stykke værktøj. En flaske med gummisut. Hellere en ske eller en gaffel ligesom de andre bruger. Det kniber med at styre bevægelserne, mon jeg er spastisk?

Heldigvis får jeg lov til at sove, når jeg vil. Nu kan jeg rulle rundt uden vand. Nu kan jeg kravle. Hov! de andre går på to ben, det vil jeg også. Nogen bruger hjul for at komme frem. Det vil jeg også. Først tre hjul, så to, men helst fire og en gaspedal.

Skole? Hvor kedeligt at være stille så længe ad gangen. Græs og bolde ved man, hvad er. Vidunderligt at mærke den bløde jord under fødderne og trille med den magiske runde kugle. Musikken sætter ind. Musklerne spiller. Pigerne piller i blomsterne på græsset. Elsker, elsker ikke siger de, mens de plukker de små hvide kronblade af tusindfryd.

Høj cigarføring, tyve hvide søm om dagen. Fire hjul, masser af hestekræfter og et rødt karosseri. Dampen op fuld kraft frem. Det er livet. Min søn bliver født, vokser, bliver voksen. Jeg kan ikke løbe så hurtigt mere. De fire hjul bliver til tre igen. En dag har jeg det ligesom dengang. Det er svært at trække vejret. Det er svært at vende sig.

Der står en hvid blomsterdækket kasse og venter på mig. Måske har den en streng ud til verden?

Reklamer