Avocado og ananas

 

 

Indkøbseventyr i januar.

 

Det er på høje tid, at jeg får mig selv opgraderet. Januar har budt på de sædvanlige nytårsforsætter. I år holdt de i hele to uger. Kalorierne blev talt digitalt, og var som beregnet alt for mange, det er på høje tid at bremse op for strømmen af usund mad. Det er længe siden jeg har været på indkøb, køleskabet indeholder kun et glas peanutbutter og en gammel julesild. Nå, men kulhydrater er usunde, så måske den søde vamle peanutsmag matcher den ingefærkrydrede sild.

 

I stuen mangler en del oprydning, men så længe jeg ikke får gæster kan det være lige gyldigt. Når lyskæder og stearinlys tændes kan jeg ikke se det fine grå støvlag, der har lagt sig på det sorte glasbord. Men i det klare formiddagslys råber stuen til mig og melder om kaos på gulvet og edderkopper i lampen.

 

Uden for vinduerne vigter træerne og græsrabatten ved fortovskanten sig i fin snedækket udklædning. ”Kom ud og gå!” råber kastanjen, “her er næsten ingen hundelorte i dag.” Modhagerne på de nye vinterstøvler skal prøves af, så jeg ikke skrider i svinget. De klikker veloplagt på fortrappens stentrin. Klik, klik, klik, klik, klik, fem trin ned så er jeg ude i den milde frostluft.

 

Indkøbsturen, som er hverdagens oplevelsestur på virkelighedens scene, ligger foran mig som en uåbnet avis. Kun de første to gader har træer og rabatter. Men nettoavisen reklamerer med masser af en anden slags rabatter. Hyacinterne står i den kolde indgang og ser forkølede ud. Bladene hænger og blomsterne kæmper for at åbne sine små pastelfarvede klokkeklaser. De fleste er i knop endnu, men deres liv bliver ikke langt, de er skadet i fosterstadiet.

 

Kassen betjenes af et barn, hans ansigt er uden bumser og ganske glat, ikke et eneste dun på hagen. Han er lille af vækst og allerede ung i arbejde. Som hyacinterne er han tidligt ude. Der er ikke ret meget plads mellem varerne. Avocado og ananas ligger og skubber til hinanden i en kurv. En splejsning ville give en sjov genetisk ny frugt med stor kerne i midten, gult sødt kød og tyk grøn skal. Måske en helt ny lavkaloriegrønsagsfrugt med stort vitaminindhold?

 

Trådvogne står opmarcheret i gangarealet, så hylderne ikke kan nås med almindelig armlængde. Papkasser blokerer for køledisken og mit irritationsniveau stiger. Det lykkes mig at kæmpe mig frem til en hytteost, en pakke brød og en meget dyr dåse krebsehaler. Ønsker mig en peberspray, så jeg kan flytte mine medhandlende effektivt. Tager en lille strødåse med sort peber i indkøbsvognen.

 

Med megen tålmodighed finder jeg også en pose jordskokker og en bakke med kyllingelår. Heldigvis er der ikke kø ved kassen. Men min lille peberdåse koster 24.95 det er for meget for min tålmodighed og for min overbærenhed overfor roderiet i butikken.

 

Butikslederen tilkaldes og så starter hele proceduren med to mand høj, der skal overvåge hinanden og mig. Underskrift på bon og tilbagebetaling af købet. Køen er i mellemtiden vokset og jeg kæmper med mit blodtryk og min arrigskab. Ude på gaden er min cykel væltet og piftet, så det er godt jeg har modhager på støvlerne.

 

  • Jeg skulle have købt avocado og ananas

 

 

 

 

 

 

 

Reklamer

Trolde skal tæmmes

Trolde skal tæmmes

 

skår dækker gulvet og stilheden hviler tungt

dukker og mennesker bløder med usynligt blæk

 

 

 

Før jeg fik børn oplevede jeg en kærlighed til ler. Leret, som formede sig og blev levende i mine hænder, blev til fantastiske figurer, mit mesterstykke: Trolden er tung og massiv, men han overlevede brændeovnen uden at springe. Glasuren på ham er perfekt, skinner klart i blå, turkis og brunlige farver.

 

På samme måde har min elskede det med sine bøger, vi er lige flyttet på landet med vore to døtre. Anne, der lige er fyldt tre og Ditte på tretten måneder. Vi sidder overfor hinanden Frederik min elskede, mine børns far, min ægtemand gennem snart ti år og jeg. I aftes fortalte han mig, at han havde barn med en anden. Drengen på fire måneder, som han er far til passes sammen med mine døtre af den samme unge pige.

 

Ord og beskyldninger er fløjet gennem stuen hele natten, det er så småt ved at blive lyst og pigerne vågner snart, men min indre boble af harmonisk familieliv er sprængt. Frederik sidder med en stor tung udgave af den græske mytologi. Billedet af Medea når min nethinde.

 

Den store tunge keramiktrold har jeg i mit skød. Alt i mit indre er kaos. Tankerne myldrer rundt i mit hoved som giftige slanger. Det er som om leret igen bliver levende, trolden forlader mine arme og flyver elegant gennem luften. Frederik når i sidste sekund at holde bogen op foran sig, parerer i sidste sekund det rasende angreb. Figuren rammer glasbordet foran ham og glasset splintrer med en høj lyd.

 

Pigerne vågner ved lyden og Anne kommer ind i stuen.

”Har du smadret mors trold? – altså far, nu bliver hun ked af det, tror du skal skynde dig at sige undskyld!”

 

Anne havde hele sin børnehavegruppe på besøg i går. Nu gnider hun sine søvnige øjne og kryber op i sofaen til sin far. Frederik sidder som en stenstøtte, foran sig har han stadigvæk den store græske tragedie. Stuen emmer af skæbnesvanger stemning. Glaslågen til vitrineskabet står åben, en porcelænsdukke er faldet ud. Den har slået hovedet i faldet og har et gabende hul i panden.

 

Keramiktrolden har knust glasbordet og sit ene ben. Mirakuløst nok har Anne ikke fået splinter i sine bare fødder, da hun gik hen til sofaen.

 

Fra køkkenet høres lyde. Låger åbnes. Smækkes hårdt i. Potter og pander skramler. Gasblus tændes. En røgalarm sætter i gang med sin hyletone. Udefra trænger lyden af en knallert ind i stuen. Det er en morgen som alle andre. Avisen dumper ind ad brevsprækken. Den store godmodige familiehund, der lyder navnet Basse ligger under køkkenbordet. Han sanser at madmor er vred og afventer sin morgentissetur.

2

En pusling på godt et år kommer trissende med skrævende ben omkring sin tunge våde ble. Ditte krammer sin pude og lægger sig på maven ved siden af Basse.

 

En gryde på komfuret sender sin lugt af brændt havregrød ind i stuen, hvor mand og barn sidder alvorligt ved siden af hinanden.

”Far..f….ar jeg skal nok hjælpe dig, henne i børnehaven har vi noget lim, der kan gøre dukkerne raske igen!”

 

Udenfor er det ved at blive lyst, og langsomt ændres lyssætningen i det lille hjem. De skarpe lyde fra køkkenet afløses af en dæmpet hulken fra kvinden derude ved vasken. Tankerne myldrer rundt som forvirrede rotter i hendes trætte hoved. Ruth tager sin yngste datter op og fjerne den våde tunge natble.

 

Manden i sofaen rejser sig op og lukker bogen. Sætter den langsomt og akkurat op i reolen. Giver den et sidste skub, så ryggen flugter nøjagtigt med de to ved siden af. Barnet samler dukken og troldebenet op og sammen går skadede mennesker og dukker ud i køkkenet. Hunden løfter hovedet afventende.

 

Frederik ænser ikke den store rolige hund. Børn kan til nød tolereres men dyr er til besvær. Han tager gryden af gassen. Snører omhyggeligt skraldeposen sammen om bleen og smider begge dele ud i skraldespanden. Lugten af brændt grød og tis giver ham kvalme.

 

Det er koldt udenfor og kulden mellem beboerne i det lille hjem er en usynlig gæst.

 

”Det er din tur til at aflevere børn!”

 

I børnehaven sætter Anne sig ved siden af Benny

 

”Ska`vi lege?”

”Krig med lyssværd, jeg slår de grimme monstre ihjel”

”Politi efter røvere, jeg er røver!”

Iben kommer løbende og vil gerne være med, sammen dykker de tre rollinger ned i kassen med udklædningstøj. De vælger en kasket, en bamsedragt, et tylsskørt og et lyssværd. Anne trækker tylsskørtet udenpå overtræksbukserne og tager lyssværdet i hånden.

”Prinsesse Lea vil finde en hemmelig skat!”

Benny elsker bamsedragten og tager kasketten ovenpå bamsehovedet.

”Kom med mig prinsesse!” siger han med bamses stemme.

”Ih…. Altså skal jeg så bare være pædagog!” Iben folder armene foran brystet og er fornærmet.

3

”Naaaj, du må gerne være prinsesse!”

Anne kravler ud af tylsskørtet og giver lyssværdet til veninden.

”Vil I være med til at stjæle noget fra pædagogernes hemmelige hylde?”

”Jaaah det er så sjovt, når de render rundt og leder efter noget!”

Anne har en plan, for derhjemme venter trolden og dukken.

”Den hemmelig skat er tryllelimen, og jeg er pædagogen, der leder efter den”

Anne finder en klovneparyk og en strikket vest. De tre sammensvorne tumler rundt, mens de voksne er optaget af andre ting. Ved hjælp af lyssværdet, som Iben fægter vildt med, lykkes det at skubbe tuben med lim ned på gulvet. Anne snupper den og leder efter et sikkert gemmested. Gummistøvlerne på hendes plads under mariehønen er perfekt.

Anne bliver hentet som den sidste i børnehaven, det sker tit. Hendes forældre har meget travlt med deres arbejde.

”Har I problemer derhjemme?” det er Annes bedste pædagog Gerda, der har lukkevagten.

”Vi har lidt travlt, kan vi ikke snakke om det en anden dag!” Frederik er afvisende.

Imens de voksne taler sammen har Anne smuglet tuben fra gummistøvlen over i sin lomme, for den skal med hjem.

”Jeg er klar far… kom nu…”

 

Hjemme hos sig selv skynder Anne sig at tage gummistøvlerne og jakken af. Hun har knuget hånden om limen i lommen så hårdt, at der er gået hul på tuben.

Hånden har lim på, tryllelim, stærkere end noget andet Anne kender. Tommeltot og pegefinger hænger sammen. Det gør ondt. Med den anden hånd trækker hun i tommeltot for at få ham fri. Pegefingeren følger bare med. Det gør mere ondt.

Der er rester af grøn og sort neglelad på både hud og negle. Blå mærker og rifter, der klør. Det er sjovt at lege heks og aliens henne i børnehaven. Der er rart i børnehaven, ikke så stille og uhyggeligt som her hjemme.

Anne kikker sig omkring, for at finde noget, der kan hjælpe hende. Får øje på en saks. Det er den mor lige har brugt til at klippe negle med. Anne tager den i den hånd, der kan noget og prøver…

Det gør endnu mere ondt og en lille dråbe blod pipler ud af fingerspidsen. På den hånd, hvor hun holder saksen, er langfinger og pegefinder også ved at vokse sammen… Tårerne er på vej ned over de buttede barnekinder.

Moo…aaar læberne former ord uden lyd.

 

Støvsugeren brummer. Opvaskemaskinen bipper. Låger smækker. Haner sprutter. Klinkerne på gulvet i køkkenet forstærker lydene. Rummet genlyder af disharmoni, som i en orkestergrav, hvor alle instrumenterne på en gang laver en dyster kakafoni.

 

Ruths stemme skærer gennem huset.

4

”Vi spiser forkert, det giver dårlig karma!”

En hær af sundhedstrolde er flyttet ind i Ruths hoved og har overdøvet sorgen over den sønderslåede familieharmoni. En plasticsæk fyldes med ris, pasta, mel, cornflakes og sukker.

”Sukker og stivelse skal uuud, vi skal spise frugt og grønsager”

 

Frederik tager en kuffert, sætter den på sengen og fylder den med bukser, skjorter, undertøj og sokker.

”Jeg flytter på hotel!”

På vej ud gennem køkkenet snupper han en ekstra jakke. Døren smækker efter ham. Da lyden af bilmotoren er forsvundet, forsvinder også alle andre lyde.

Basse ligger helt stille i sin kurv og kikker på sin madskål.

Anne sidder på sit værelse og kikker på dukken og trolden. Kikker på sine fingre, som hun ikke længere kan skille ad. Ved ikke hvad hun skal gøre. Stilheden der har afløst de høje råbende stemmer fortæller hende, at hun ikke skal spørge om noget lige nu.

”Dumme dumme tryllelim” tårerne triller.

tak fordi du læste så langt du har nemlig læst næsten 1400 ord, håber du kan komme med gode råd til forbedringer

hvis du er interesseret i at hjælpe mig videre, så ligger de oprindelige tekster stadigvæk ovre på saxo, der lever de i bedste velgående og hedder : Trolden(indledningen) Spøgelser(køkkenscenen) Forbryderspirer(scenen i børnehaven) Trylle rylle rolleri(det sidste her, som var en opgave, der hed “Hånden” på saxo) jeg synes de passede sammen, men ikke godt nok. Har redigeret en hel del, og har bl.a. fået det råd at bruge “In medias …” bedre

 

 

 

Juletræsmassakren

Det lille juletræs bedrøvelige historie.juletræ

Her ligger jeg så. SMÅT OG BRÆNDBART står der på kassen, hvor jeg er smidt ned. Nu troede jeg ellers lige jeg skulle være kæreste med det smukke vilde æbletræ, jeg har kikket på ovre i nabokrattet.

 

Sikke nogle spændende kogleæbler med fyrresmag, der kunne være kommet ud af den splejsning. Da de kappede mine rødder med en stiksav fik jeg en underlig forudanelse.

 

”Hjælp mine genitalier  tager skade, hvis I skærer dem væk kan jeg ikke få  børn”

 

 

Men de der dumme mennesker hørte ingenting. Deres ører er ikke indstillet på gransprog. Nå men så vidt så godt, så måtte jeg jo nøjes med at prøve at få spredt de sidste af mine koglefrø i nærheden af hende, der har de smukkeste æbler hængende til fuglene endnu.

 

Det hele gik gruelig galt, da jeg fik fodprotese og blev sat ind i en varm stue. Sig mig hvilket univers kommer de fra de der på to ben uden hverken blade eller nåle på kroppen? De pyntede mig op og satte små ildflammer på mine grene.

 

”Jeg vil ikke dø, jeg er kun en ung fyr!” skreg jeg af mine nåles fulde urkraft

 

Men det var forgæves En pyntegenstand, det var hvad jeg var blevet til. Hvor kunne jeg også være så dum at tro, jeg kunne komme i bed sammen med et æbletræ. Hjemme i plantagen var der godt nok nogen, der havde fortalt om, hvordan vi måske skulle bruges som festdekoration.

 

Festdekoration! vor herre bevares, ved de ikke, at de slår mig ihjel, når de saver mine rødder over. Liljer, tulipaner og roser og alle de andre små festaber, bliver skåret fint af så deres blade, knolde og rødder kan vokse videre og fortsætte slægten. Ja selv hyacinterne får lov til at samle kræfter og blive sat tilbage i jorden, så deres knolde kan komme igen næste år.

 

Nå, men nu ligger jeg så her i småt og brændbart med alle de andre pensionister. Der er godt nok mange, der har måttet lade livet bare fordi det er skik og brug her i landet. Hvis vi er heldige bliver vi kørt gennem en kværn og lavet til bunddække så ukrudtet ikke kvæler de sarte roser i forårets vildskab.

 

Hvis vi er knap så heldige får vi lov til at ligge og rådne op eller bliver brændt i en gasovn. Det har jeg hørt menneskene også kan finde på at gøre med hinanden, så måske skal jeg bare være glad for at jeg er rundet ud af en slægt, der opfører sig ordentligt overfor sine artsfæller.

 

”Se der kommer en kæmpe stor blå bille rullende, nu kommer vi hjem til vore forfædre!” råbte en af de største nåletræer i containeren.

 

Alle juletræerne blev ædt af kværnebillen og skidt ud som træflies. De små stykker træ ligger nu og sørger for at de sarte roser og liljer ikke bliver kvalt af deres knap så fornemme ukrudtsslægtninge. Men så fik de sig trods alt en mission i naturens kredsløb.

 

 

 

Nytår 2016

Hvor fantastisk en følelse, for første gang nok nogensinde på denne aften at ha fornemmelsen af at være som ny. Ingen krav om gåtur med hunden, ingen mennesker til at skåle og skråle med, kun masser af lysraketter udenfor mit vindue.

Selvvalgt i sidste øjeblik er jeg alene og kan vælge, hvad jeg vil se på tv. Kan slukke uden at spørge, kan gå ud i haven når raketterne er faldet til jorden og glæde mig over at det ikke er bomber.

Julen er ovre, nu kan det kun bli sjov`re. Den jul som jeg hvert år er bange for, glæder mig til pynter op til køber gaver til, men som meget ofte giver sorg i sit kølvand.

Dronningens nytårstale var bedre end jeg nogensinde kan huske. Vi er jo næsten jævnaldrende og jeg beundrer hendes diplomatiske, noble, intelligente og elskelige optræden. Hun er en uvurderlig reklame for Danmark. Et land som er splittet mellem en nabo i syd, en søster mod øst og en broder mod nord. Den lille halvø på Tyskland, som kaldes Jylland. Sjælland som ifølge sagnet er en bid af Sverige, der er pløjet op og smidt ud i vandet. Øen nord for Limfjorden, som helst vil være selvstændig og måske tilhøre det norske rigsfællesskab.

Billeder og tal af fremmede, der er kommet hertil på flugt fra raketter med dødbringende virkning, er krøbet over min tv-skærm endnu engang for nogle timer siden.

Hus-forbi kalenderen er købt, for at minde mig om, at vi skal være taknemmelige for at vi har en varm seng og en stille måne.

Velkommen 2016 og alle I 16-årige derude, især dig Clara Alfrida fordi du valgte livet.