Juletræsmassakren

Det lille juletræs bedrøvelige historie.juletræ

Her ligger jeg så. SMÅT OG BRÆNDBART står der på kassen, hvor jeg er smidt ned. Nu troede jeg ellers lige jeg skulle være kæreste med det smukke vilde æbletræ, jeg har kikket på ovre i nabokrattet.

 

Sikke nogle spændende kogleæbler med fyrresmag, der kunne være kommet ud af den splejsning. Da de kappede mine rødder med en stiksav fik jeg en underlig forudanelse.

 

”Hjælp mine genitalier  tager skade, hvis I skærer dem væk kan jeg ikke få  børn”

 

 

Men de der dumme mennesker hørte ingenting. Deres ører er ikke indstillet på gransprog. Nå men så vidt så godt, så måtte jeg jo nøjes med at prøve at få spredt de sidste af mine koglefrø i nærheden af hende, der har de smukkeste æbler hængende til fuglene endnu.

 

Det hele gik gruelig galt, da jeg fik fodprotese og blev sat ind i en varm stue. Sig mig hvilket univers kommer de fra de der på to ben uden hverken blade eller nåle på kroppen? De pyntede mig op og satte små ildflammer på mine grene.

 

”Jeg vil ikke dø, jeg er kun en ung fyr!” skreg jeg af mine nåles fulde urkraft

 

Men det var forgæves En pyntegenstand, det var hvad jeg var blevet til. Hvor kunne jeg også være så dum at tro, jeg kunne komme i bed sammen med et æbletræ. Hjemme i plantagen var der godt nok nogen, der havde fortalt om, hvordan vi måske skulle bruges som festdekoration.

 

Festdekoration! vor herre bevares, ved de ikke, at de slår mig ihjel, når de saver mine rødder over. Liljer, tulipaner og roser og alle de andre små festaber, bliver skåret fint af så deres blade, knolde og rødder kan vokse videre og fortsætte slægten. Ja selv hyacinterne får lov til at samle kræfter og blive sat tilbage i jorden, så deres knolde kan komme igen næste år.

 

Nå, men nu ligger jeg så her i småt og brændbart med alle de andre pensionister. Der er godt nok mange, der har måttet lade livet bare fordi det er skik og brug her i landet. Hvis vi er heldige bliver vi kørt gennem en kværn og lavet til bunddække så ukrudtet ikke kvæler de sarte roser i forårets vildskab.

 

Hvis vi er knap så heldige får vi lov til at ligge og rådne op eller bliver brændt i en gasovn. Det har jeg hørt menneskene også kan finde på at gøre med hinanden, så måske skal jeg bare være glad for at jeg er rundet ud af en slægt, der opfører sig ordentligt overfor sine artsfæller.

 

”Se der kommer en kæmpe stor blå bille rullende, nu kommer vi hjem til vore forfædre!” råbte en af de største nåletræer i containeren.

 

Alle juletræerne blev ædt af kværnebillen og skidt ud som træflies. De små stykker træ ligger nu og sørger for at de sarte roser og liljer ikke bliver kvalt af deres knap så fornemme ukrudtsslægtninge. Men så fik de sig trods alt en mission i naturens kredsløb.

 

 

 

Reklamer

12 comments

  1. jesperodlp · januar 6, 2016

    hej mmm, jeg forstod godt hvem juletræet var. vi skriver videre, ikk’?

    Like

  2. mimikirstine · januar 5, 2016

    Hej Mille
    Ja sådan har jeg det også med 2 børn, har der været gang i den hele december måned. Synes det er fint det er blevet januar.
    Kh Mimi

    Like

  3. millemoses · januar 4, 2016

    Tak for besøg Jesper, vi har i en del år gennemført at købe en gran eller en fyr med “klump” så kommer det ud i naturen igen og drysser ikke.
    Men somme tider når jeg har set de enorme bjerge af juletræer mellem jul og nytår, specielt et par gang på Frederiksberg, så forstår jeg ikke den skik, det var jo bare en grønkålsstok oprindelig, som var vitaminrig kost midt om vinteren. Nå… men tak for din kommentar, vi havde “kun” et udendørs træ i en potte i år. Men efter jul følte jeg mig som et gammelt slidt træ, der var smidt på lossepladsen og så skrev jeg digtet på fb – da jeg satte det ind i forfatterklassen kom denne her historie bare lige sådan…. den står også derovre som et efterjuleeventyr, jeg plejer ellers ikke at gentage mig selv alt for meget, men der er bare nogen skrivevenner på fb jeg gerne vil holde kontakt med kh m

    Liked by 1 person

  4. jesperodlp · januar 4, 2016

    Hej mille
    Fodprotesen – genialt! Jeg bliver altid traumatiseret når juletræet skal smides ud, og trækker situationen til sidste øjeblik hvor nålene drysser for meget. Men der bliver ved med at være nåle resten af året på de særeste steder, lidt rester af træ og fest.
    kh’jesper o

    Liked by 1 person

  5. millemoses · januar 3, 2016

    Hej Ella
    så er du på banen igen, du er velkommen til også lige at læse det gode indlæg jeg havde på mortenprofilen og her på bloggen nytårsaften – og ja der er sikkert en masse at rette, for det blev bare skrevet, fordi jeg ville se om jeg kunne nå at lave en efterjulehistorie til forfatterklassen og om jeg kunne sætte direkte ind fra word i den nye blogopsætning – bloggen ser nemlig helt anderledes ud end før nytår kh m

    Liked by 1 person

  6. millemoses · januar 3, 2016

    Hej Ina
    jeg synes jo nok, der var noget galt rent teknisk, tak for dit skarpe blik – jeg fik bare mig selv lidt for meget på banen, fordi jeg følte mig som et gammelt afpillet træ her i dag kh m

    Like

  7. ellaesb · januar 3, 2016

    Hej Mille,
    Jamen jeg kunne da også godt få øje på et par steder at rette – men skal vi ikke bare lade det være ved det her. Historien er sød, en nytårig slutning på julen. Øv, for jeg elsker julen, – men vores juletræ har stået herinde i brændeovnsvarmen siden den 20. december, og de fleste nåle havde sluppet kvistene.
    “Passagen” kogleæbler med fyrresmag var god og genial, og det er helt ok. du udkommer med den lille historie her, for “så længe der er liv er det håb”, og dine evner til at udkomme med den slags små finurligheder skal gerne holdes ved live.
    Så med tro og håb og forventning om mange gode historier sendes du en
    nytårshilsen fra Ella

    Liked by 1 person

  8. inaravnkilde · januar 3, 2016

    sød historie, jeg synes måske du skulle have beholdt historien set fra træets synsvinkel, det skurrede lidt, men ellers god ide.

    Liked by 1 person

  9. millemoses · januar 3, 2016

    herligt at se dit navn igen mimikirstine og tak for ordene – jeg følte mig som et afdanket juletræ, da vi var færdige med alt det juleri i år
    kh m

    Like

  10. millemoses · januar 3, 2016

    hahaha FW – et juletræ er da ikke nødvendigvis en rødgran, da min yngste datter holdt jul forrige år havde hun købt en fyr med rod, som skulle plantes ud bagefter – jeg har altid været modstander af den tradition – vi skal tilbage til grønkålsrødderne – hvorfor må fyr(r)en ikke blive kæreste med et æbletræ?? Håber du kommer til dig selv igen, nytåret bragte et forklarelsens lys til alle mine forvirrede forkalkede hjerneceller, men nu må vi se, hvor længe det holder kh m

    Like

  11. mimikirstine · januar 3, 2016

    Sikken en dejlig historie, jeg har også gået og tænkt på juletræets skæbne.

    Liked by 1 person

  12. finnwilkenswordpress · januar 3, 2016

    Nej, Nej, mille: ”Jeg vil ikke dø, jeg er kun en ung fyr!” skreg jeg af mine nåles fulde urkraft.
    Er det ikke gran, vi snakker om som juletræer? Nå, spøg til side. Nytårsaften sidder endnu i knogler og hjernemasse.
    Det er en sød lille parallelhistorie til H. C. Andersens. Bortset fra det med æbletræet.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s