Hekserier

 

kære læser, her er næsten 900 ord, som ikke skal tages alt for bogstaveligt, jeg arbejder stadigvæk på sagensct.hansheks

 

Kosten vibrerer i den lummervarme støvregn. Sjalet er tungt af væde og tørklædet klæber til det lange hår. Sigtbarheden er så dårlig at en jeg må lande snarest muligt. Min mentale fordøjelse er gået i stå. Surheden breder sig som en snigende kræftsygdom. Mangler ungdommelig gejst. Har konstant dårlig samvittighed over, hvad jeg ikke får gjort. Altid er der noget, der absolut skulle have været gjort, men som jeg ikke nåede. Gigten huserer i mine knogler og gør mig ganske stiv.

 

Der sidder et monster på min højre skulder og hvisker nedladende ord i mit øre. Han har efterhånden givet mig eksem bag øreflippen. En hyletone advarer mig, når hans ordflom er på vej. Som når en telefonsvarer sætter i gang inden jeg ufrivilligt aflytter hans nyeste besked. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kommer af med ham. Måske er det ham, bibelen kalder Satan.

 

Samvittigheden, har jeg læst om, er en naturlig menneskelig ting. Men er jeg i det hele taget et menneske? Samvittigheden er nødvendig, fordi mennesker er skabt til at leve i fællesskab med andre af samme art. Den sørger for, at de automatisk tager hensyn til hinanden. Nogen tager mere hensyn end andre. Omsorgsgen kaldes det også. Nybagte forældre sørger for deres afkom. I dyreverdenen sørger forældrene også for den næste generation.barbie i lilla

 

Katinka Alvilda Thorvaldsen er besat. Tøjet skal være perfekt, make-uppen brændbar og giftfri. Bryster og læber strutter af den nyeste sort indenfor silicone. Festen skal stå på stranden. Det er en bryllupsfest. Katinka Alvilda skal være brudepige. Nutidens unge har glemt, hvorfor de bærer stramme jeans og spænder seletøj på barmen. Ingen lange skørter og tørklæder, der dækker hovedet pryd: håret. Lyset skal spille i det lange flagrend pangfarvede hår. Røde, grønne og lilla nuancer er de foretrukne.

 

Katinka kaldes KAT på sin arbejdsplads, det er almindelig procedure på offentlige kontorer at bruge forbogstaverne som mærke, når beskeder skal deles ud på skrift. Kat har brugt arbejdspladsens computer til at søge sig en date. Officielt har hun søgt efter en go-on kørelejlighed på nettet, uofficielt har hun medsendt billeder af sig selv i flatterende situationer, fotograferet fra venlige vinkler. Kat drømmer om bryllup. Mon det nogensinde skal lykkes hende at indfange en rig mand i sit net?

 

Oppe i skyerne cirkler oldemor rundt på sit kosteskaft og prøver af al kraft at sende beskeder via de gammeldags medier ned til Kat. Den gamle heks vil gerne oplære sit barnebarn i fortidens heksedyder. Det lykkes for Olde at dressere monsteret på den højre skulder så meget, at han indvilliger i at vise sig fra sin bedste side og flyve ned og instruere Kat. Den lille energiske Satan tager form som en krage og lander ovenpå Kats opsatte hårpragt. Kat prøver at ryste ham af, men han hager sig fast og bruger sin mest indsmigrende tone til at sende lyd igennem til hendes hjerne.

 

”Hvorfor bruger du ikke dit internationale netværk til at søge efter en kæreste?”

”Hva..fand…. hvem er du?”

”Jeg er din skytsånd!”

”Sådan nogen har jeg aldrig hørt om, pis af ..med dig!”

”Du slipper ikke for mig, det er din tip-tip-tip oldemor, hende der blev brændt på bålet i 1744, der har sendt mig”

”Du mener hende der med visen om Alvilda, som jeg er opkaldt efter?”

”Ja, du ligner hende på en prik”

”Gør jeg? Har aldrig set billeder af hende, kun hørt historier”

”De havde ikke digitale kameraer og telefoner, der kunne være i en lomme, da hun var ungheks.”

”Guu…d hvordan kunne de klare sig uden?”

”Nogen gik dengang til en slags troldmand med en kasse, hvor deres billede kunne gemmes for eftertiden, men Olde-Alvilda troede at hendes sjæl ville blive i kassen og den ville hun have med sig i sit næste liv.”

”Er det rigtigt, at hun blev brændt?”

”Hun var en meget klog kvinde, mens hun havde sin gang på jorden!”

”Hvorfor sørgede hun så ikke for at få sig en rig mage?”

”Ja se det er en længere historie.”

 

Kragen pudser sine fjer og sætter sig godt til rette på Kats højre skulder. Nu er han en del af hende og hun får travlt. Inden brudefesten den 21.juni, der er årets korteste nat, vil hun finde sig en mage. Med kragens hviskende toner i højre øre kommer hun hurtigt gennem et kursus og er klar på alle nettets nymodens finurligheder. Hun deltager også i et tv-program om bypiger og bonderøve.

 

Søgningen giver resultat, Kat finder en rigtig sød ung student, der elsker at klæde sig ud. Han hedder Kenneth men kalder sig Ken. Ken lever af at optræde på tv. Han har deltaget i diverse programmer fra det virkelige liv også kaldet realityshow. Så han er på trods af sin unge alder en erfaren herre i den digitale billedverden.

 

Smserne og facebookopdateringerne flyver mellem Kat og Ken. De mødes i den virkelige verden på en cafe lige under hesten på torvet i havnebyen Esbjerg. De kikker kun et sekund på hinanden før det siger klik. De er det perfekte match. Nu glæder Kat sig til bryllupsfesten med veninden den 23. juni. De er inviteret ud på den yderste mole når solen går ned.

  • til nye læsere: der kommer en ny revideret udgave, hvor de skønne og meget hjælpende kommentarer bliver indarbejdet – tak til jer, der gad læse – jeg har dog rettet årstallet, det var virkelig en svipser tak Per!
Reklamer