Punkertid

endnu et genbrugsskriv fra 80-erne – hvor mine erindringer om den tid været inspiration

Burhøns og besættere

Sensommersolen skinner på Roars lilla hanekam og Dittes skaldede isse.

”I dag er en ganske særlig dag”

”Hvoffor det?”

”Vi har været kærester i 66 dage og 3 minutter”

”Så længe?”

”Jeg skrev i min dagbog, da du kyssede mig første gang!”

”Var det da vi øvede os i replikkerne?”

”Nemlig!”

Sommerspillene i Gryden er slut for i år. Ditte er meldt ind på en efterskole med musiklinje. Roar har ikke tænkt sig at fortsætte på HF, der er alt for meget læsning og for lidt aktion.

”Jeg er blevet spurgt om jeg vil lave et maleri på facaden til ES-fisk!”

”Fedt nok, får du penge for det?”

”500 kr.! og for det beløb kan vi købe biletter til København.”

”Hvad skal vi derovre?”

”Vi skal først og fremmest finde det rigtige punkermiljø, os herovre er totalt bagefter.”

”Hvordan bagefter?”

”Der er meget mere miljø, vi kan blive fri for de gamle”

Roar lider af voksenfobi, synes forældre er småborgerlige og snobbede.

”Det eneste min mor og far kan blive enige om er, at jeg altså skal tvinges på den efterskole!”

”Kan du ikke kontakte børnerådgivningen og sige din mor drikker og din far ikke vil have noget med dig at gøre!”

Papiret med forældreunderskrift er afleveret til ”Next Stop” s Esbjerg gruppe. Planerne om en tur til Sovjet er kun startet op. Der kommer til at gå lang tid inden rejsen kan gennemføres. Ditte og Roar tjener lidt penge om morgenen på et par avisruter. Spiller teater og musik på gågaden. Køber billetter til København.

Hjemme hos Bodil i Esbjerg nærmer arbejdssæsonen sig sit højdepunkt. Aftenskolerne skal til at gå i gang og hun har tre hold om ugen i syning, foruden sit daglige timetal i børnehaven. Den tredje rykker fra politiet dumper ind ad brevsprækken. Bodil kontakter politigården personligt.

”Jeg har modtaget dette brev”

” Kørsel på cykel uden lys efter mørkets frembrud!”

”Ja, men det kan ikke passe, min datter har helt ny dynamolygte på cyklen”

”Bøden er forfalden til betaling for en måned siden!”

”Det er det første jeg har modtaget”

”Vi har afsendt tre”

”Troede man kunne regne med postvæsenet”

”Beklager frue, det kan vi ikke tage højde for. Bøden skal betales med renter, fordi tidsfristen er overskredet.”

Ditte er bemærkelsesværdigt tavs, da hun mødes med sin mor på Cafe Rita i Torvegade. Hjemme har hun omhyggeligt ryddet op efter sig selv i systuen og heldigvis har Bodil grundet ferietiden endnu ikke opdaget, hvordan motoren er kommet til at lyde.

”Hvordan kan det være, at jeg har fået brev fra politigården”

”Det ved jeg virkelig ikke, måske var det i sommer, da vi lavede aktion ved Shell”

”De opdagede vel ikke, hvad I lavede”

”Nej, nej vi ved godt det er hærværk i deres ordbog”

 

– min tanke om fortsættelse går på, at de to unge stikker af og bliver besættere2014-01-15 14.54.12

Reklamer

Frie fugle og køer i stalden

”Smagte kyllingen?”

Roar sætter sig overfor sin svigermor in spe i sofagruppen.

”Vidunderligt!”

”Vi cyklede til Darum og købte den i en gårdbutik”

”Men var den ikke dyr?”

”Jeg har solgt et maleri til Mærsks kontor på havnen.”

”Godt gået, men pas nu på med at få bøder for grafitti.”

Ditte kommer ind fra køkkenet med kaffe og likør. Bodil har fået adskillige glas rødvin og er allerede ret omtåget. Alkohol er ofte en trøst i hverdagen for hende.

”Nogen af dem fra teatret er medlem af en gruppe, de kalder ”Next Stop”

”Ja…mumler Bodil ” går køerne stadigvæk inde, derude hos Madsens i Darum?”

”Mor, vi vil altså gerne være med i den gruppe”

”Sikke noget svineri, at bønderne ikke fik besked om at holde køerne inde i stalden før fire dage efter.”

Bodil deltager i samtalen på trods af sin tilstand, og er meget medgørlig.

”Må jeg så godt melde mig i gruppen, jeg skal nok selv tjene penge til rejsen?”

”Frygteligt at det kan gå så galt”

”- må jeg?”

”hva`må du?”

”melde mig til Next Stop?”

”du plejer ikke at spørge om, hvad du må”

”jamen jeg skal bruge din underskrift, fordi jeg kun er 15”

”Hvis I skal rejse som gruppe, er der vel ældre deltagere med?”

Ditte rækker moderen et sammenfoldet A4 ark

”Du skal bare skrive under der på den stiplede linje.”

”Ok … detkan der vel ikke ske noget ved.”

”Tak mor, du er alle tiders mor”

”Ja, ja, men nu er jeg træt. Tak for dejlig mad og vin”

Bodil vakler i seng. Ditte og Roar rydder fint op og cykler ned til de andre i parken, hvor teaterteltene står i det lave område, som kaldes ”Gryden”. I morgen er dagen for generalprøve for vuggestuer og dagplejemødre om formiddagen. Premiere for betalende tilskuere om aftenen.

Næste morgen står Bodil som sædvanlig tidligt op. Tømmermændene udebliver. Dagens gøremål bliver noteret på huskebloggen samtidig med den første kop kaffe. Posten ligger uåbnet ude ved fordøren. Den må vente. Et enkelt brev er en rudekuvert, men dem er Bodil vant til. I sidste uge aflyste hun undervisningen på sit hold og inviterede dem, der måtte have lyst, med til forestillingen i ”Gryden”

Undervejs på arbejde husker Bodil sig selv på, at hun skal lave de sidste detaljer på det jakkesæt, hun skal omforandre for Skræddergården i Englandsgade. Men det nås sagtens, for der er rester af kyllingen fra i går og desuden har hun fri kl. 15 og forestillingen er først kl. 19.

I børnehaven synger de ”Lille sky gik morgentur…..” og Bodil kommer i tanke om Next Stop. Sagde hun egentlig ja til de unge? Det gik fint nok med “Next Stop Nevada” men Sovjet?

I personalestuen går bølgerne højt. Ulykken på det russiske atomkraftværk i Tjernobyl optager sindene. Det er et par måneder siden og de danske landmænd har stadigvæk ordre til at holde deres køer på stald af frygt for reaktivt nedfald.

( 477 ord hertil, så ikke flere replikker i denne omgang, de kommer nok i den endelige udgave)

—————————————————————————

kære kommentator

husk at du skal klikke på overskriften, så den skifter farve for at kommentarfeltet kommer frem. Den sidste del er stadigvæk lidt for refererende, men det finder jeg sikkert ud af at ændre i de næste omskrivninger.

Igen i denne uge er teksten nyskrevet og ikke særlig gennemarbejdet – derfor modtages alle kommentarer om diverse detaljer, om uforståeligt indhold, om stave- og sjuskefejl selvfølgelig med kyshånd, klistermærker og virtuelle kram, dog retter jeg kun ind i word-udgaven,  – jeg læser alt – husker alt- retter mig efter alt – sådan næsten da….. kærligst m&m

Facts: 28.april 1986 sker der en ulykke på det sovjetiske atomkraftværk i Tjernobyl, først 2 dage efter ulykken bekræftes det fra sovjet og 4 dage efter får de danske landmænd besked på, at køerne ikke som sædvanlig må komme på græs. Mange landmænd havde allerede lukket deres besætning ud. Det er vigtigt for mig at sætte den fiktive historie op på baggrund af virkelige hændelser.

hønemor

“Kom så går vi”

 I det røde felt lige under denne tekst står teksten til opgave 2: Så er der kylling – i slutningen af den tekst står på samme vis et rødt felt med titlen på opgave 1: Grafitti – ved at klikke på de røde felter kan du komme frem og tilbage mellem de tre opgaver. Venlig hilsen fra teknikken, der heldigvis styrer sådan noget for mig og millemoses.

Så er der kylling…

Forsoningsmiddagen. – her er så 467 ord, de sidste 33 kan jeg bruge til rettelser, for denne her historie  er ikke nærlæst og gennemrettet nær så meget som jeg plejer, men svarer til opgavens krav om at indføre en biperson og skrive op til en konflikt – kan læses uafhængigt af den 1.del – men hvis du klikker på det røde felt nederst, hvor der står Grafitti, så får du 1.del serveret på et sølvfad.

Ditte og Roar er blevet kærester. De har hovedroller i børne- og ungdomsteatrets opsætning af ”Robin Hood”. Hele foråret har de hjulpet hinanden med at øve på rollerne og hængt ud med hinanden.

Roar maler grafitti og vil være professionel maler, han har ikke særlig meget kontakt med sine forældre, bor med en ven på et værelse i Østergade. Det er Roar, der styrer demonstrationer mod Shell. Hele sommeren har de unge haft tilladelse til at bo i telte på Vognsbølparkens område, fordi de øver sig meget på årets forestilling.

Nu nærmer premieren sig og Ditte har syet kostumer på sin mors symaskine. Flot ser han ud som Robin Hood med skindbukser og jakke i dyreskind. Symaskinen er helt ny og Ditte ved ikke, at motoren ikke kan klare skindsyning uden at få en ekstra belægning på trykfoden. Dittes mor syr al deres tøj selv og tjener ekstra ved at sy og reparere for andre.

Alle de børn, der melder sig til at deltage skal have roller. Derfor er der rigtig mange fælles optrin med mange børn på scenen. Ditte instruerer de yngre deltagere i rytmisk gymnastik, så deres optræden bliver helt professionel at se på. Hun har også lavet en solooptræden for sig selv. Den er tilrettelagt som gymnastisk dans iklædt hvide fjerboaer. Den hjemmestrikkede skøjtedragt i hvidt sort og sølv er basis i den fantasifulde udklædning.

Udklædning er noget Ditte elsker, hun har lavet sit eget tøj siden hun var ti. Fastelavn er en højtid i den faderløse familie. Moderens symaskine er i brug uafbrudt. Den helt nye røde husquarnamodel har været skøn at sy på. Men lige da Ditte lægger sidste fjerboa ind under trykfoden vil den ikke mere. Ditte ved godt at hendes mor er afhængig af sin symaskine, uden den bliver hun hysterisk.

Forelskelsen i Roar overskygger alt andet, så Ditte får ikke advaret sin mor. Samtidig kommer brevet fra politiet med to bøder for at køre på cykel uden lys. Heldigvis kommer hun hjem før sin mor og gemmer brevet fra politiet i sin rygsæk. Den sidste aften inden premieren laver de to unge en plan.

Da Bodil kommer hjem fra en hård dag i børnehaven skinner lejligheden af renlighed. Komfuret er blankpoleret med en kobberbørste så kogepladerne fremtræder flot på den hvide emaljebaggrund. I stuen er der pyntet op med stearinlys og fint malet porcelæn fra genbrugsbutikken i Englandsgade. To flasker god rødvin er trukket op så de kan ilte. I ovnen står en helstegt kylling med citron, dild og champignon. Dertil vil Ditte og Roar servere små nye kartofler.

Intetanende spiser mor Bodil af den skønne mad og drikker adskillige glas rødvin. Hun nyder at hendes egne børn er så gode til at klare sig selv og elsker sit arbejde som pædagog. Det eneste det altid kniber med er at få pengene til at slå til.

punkerpige

Grafitti

punkerpige

Punkere og grønjakker

 

Lyset fra butiksruden på Shell-tanken i rundkørslen strømmer ud over avisernes overskrifter. Der er kun et par enkelte aviser tilbage på standeren.  En gruppe teen-agere med spraydåser i rygsækkene og cigaretter i lommerne står i en klynge lidt udenfor lyskeglen. En politibil kører langsomt forbi. Den hvide bil med de store blå bogstaver på siden er tydelig i tusmørket.

”Der kommer reklamebilen!”

”Hurtigt!”

”Jeg tager tjansen som lokkedue!”

En lyshåret pige på fjorten forlader gruppen, cykler ud i rundkørslen uden lygter på og drejer til højre ad Vardevej. Politibilen stopper hende, betjentene stiger ud af bilen.

michael-strunge-quotes-2

I gruppen ved tankstationen har de andre unge fundet spraydåserne med den sorte maling frem.

 

Ditte kikker sig tilbage, da politibilen fortsætter ud ad Vardevej, sætter hun sig resolut på cyklen igen. Bilen laver en u-vending, indhenter hende og nu er de to betjente ikke længere venlige.

”Hvad tænker du på unge dame?”

”Har I ikke andet at lave end at fange piger?”

”Dine forældre bliver kede af dette her!”

”De er da ligeglade”

”Du får en bøde mere, for din flabede opførsel!”

 

I rundkørslen ved tankstationen mødes gruppen igen. De har opfyldt deres mission: at pynte den gule muslingeskal med små sorte negerbørn. Shell handler med Sydafrika, hvor Nelson Mandela sidder fængslet på 16. år. Michael Strunge har begået selvmord. Grønjakkerne har opfundet et nyt ord: Perker.

 

Ditte er forarget, oprørsk, indigneret. I en forestilling på børne- og ungdomsteatret har hun fået lov til at lave sit eget lille protestindslag. En hvid svane, der danser i en sort oliepøl.

————————

 

I de næste afsnit kommer Ditte på efterskole, bliver anorektisk og skærer sig selv, vinder en novellekonkurrence, tager på “Next Stop Sovjet”, bliver forelsket — og måske mere. Det hele kommer til at ende godt, så læs bare med, selv om det nok bliver barsk indimellem.

 

Jeg har researched om 80-ernes grønjakker og punkere og brugt enkelte situationer fra mine døtres teenageliv, men historien er fiktiv. Anni, Livsglæde og Ella kender min historie om Punkertøsen, men denne her historie bliver ikke en gentagelse. Da jeg læste den gamle teenagehistorie igen sammen med kommentarer synes jeg ikke længere jeg kunne bruge den, så dette er nyt skriv.