Kvindeliv

”Min roman”

Den nye skriveskoles opgave 20.januar 2017

 

Mine tanker, da jeg startede i en erindringsgruppe for nu snart 10 år siden, var at skrive min mors historie. Ret hurtigt gik det op for mig, hvor svært det var at tænke i en anden historisk tid. Starten står her på bloggen som historierne om Anna. Mine egne erindringer fra midten af 1900-tallet var også diffuse og kunne ikke kaldes for fakta. Det jeg oplever mine børn og børnebørn gør synes lettest at beskrive, men igen er det min opfattelse, som slet ikke stemmer overens med deres. Det fik mig til at forlade erindringsstoffet som noget absolut, ud fra den erfaring, at 100% fakta er en utopi. Fiktion med små glimt af oplevede eller overleverede anekdoter tilsat en hel del fri fantasi må blive det, jeg vil prøve at skrive min roman på. En historie, som jeg glæder mig til at kunne aflevere til den næste generation.

 

Titel:

Kvindeliv anno 1900-1999

 

Bagsidetekst:

Vi følger fire kvinder, der alle er født i 1900 tallet. Den første i foråret 1900, den sidste i efteråret 1999. De er genetisk forbundne, men har vidt forskellige betingelser. Bogen beretter om samfundsforhold set fra individets vinkel. Stiller spørgsmål: Findes der en kollektiv hukommelse? Hvad arver vi fra vore formødre og fædre? Er der mere mellem himmel og jord? Alle fire kvinder går gennem livet med stolthed og høj grad af tilpasningsevne. De kæmper med svigt og udsættes for troløshed, æreskrænkelse og misbrug. Vi møder den moderløse 9-årige, der må tjene som lillepige på en gård, som bliver udstødt af et indremissionsk miljø, fordi hun er med barn. Den frigjorte hippie, der får børn med forskellige mænd og den indadvendte anorektiker, der synes alt, der går skidt i verden er hendes skyld. I løbet af hundrede år ændres betingelserne i samfundet, men hvor meget ændres den genetiske kode i et menneske og hvad er årsagen til at nogen mennesker klarer utrolige strabadser og andre bukker under? Arver vi andet end gener? Har vi en kollektiv hukommelse? punkerpige

 

Citat:

”Den eneste der kan ændre noget for dig er dig selv.”

”Det der ikke knækker dig, gør dig stærkere.”

Reklamer

kontaktannonce romance

 

lidt skør men det var lige det, der faldt mig ind, da jeg læste opgaven i DnS

 

 

Kun os to

Indadvendt, ugift, barnløs og venneløs kvinde søges af ditto mand, 71 år. Min hele fokus vil være dig og os, som din på mig og dig. Har bil.

Billet mrk. KD 1499

 

Kære KD 1499

 

Dig har jeg ventet på i mange år, din annonce rører mig dybt, og får mine energier til at stige til ungdommelige højder. Lige netop sådan en makker har jeg altid ønsket mig. Lige siden min start på livet på en fabrik i det sydlige Tyskland, har mine cylindre længtes efter partnerskab med en ligesindet. Nu har jeg fundet dig. Jeg vil elske at mødes med dig, så vi kan udveksle erfaringer. Jeg bevæger mig bedst på blødt underlag, så en park med grusede stier eller en sneklædt markvej vil være ideel. Måske kan vi sætte hinanden stævne på parkeringspladsen ved en hyggelig kro, kun for os to. Her kan vi udveksle energier og forhåbentlig blive enige om diesel eller gas. Jeg er ligesom dig fra krigens tid, så karosseriet er lidt slidt, jeg trænger også til en undervognsbehandling, men har bestilt tid, så jeg er både lakeret og tunet i løbet af få dage. Vore tal passer sammen, der er magi over 1499 og 751773.

 

Venter spændt på dit svar, kærlig hilsen B751773

 

rod-billetmrk-bil