Tro

Skæbne og sjæl

 

Hvad nu hvis skæbne og sjæl er virkelige, men usynlige væsener, der færdes mellem os andre.  Dante så alvorligt på sin mor. Sille sukkede og pakkede dynen godt rundt om tæerne på sit barn. Så fortalte hun:

Der var engang, hvor folk ikke troede, der fandtes skæbner og sjæle. De troede man kun kunne blive lykkelig, hvis man havde mad nok og kunne købe sig til alt. Derfor byggede de fabrikker, som lavede billige varer. Der var fabrikker til alt lige fra babymad til ligkister.

Men så kom Skæbne og Sjæl til verden født af den samme hjerne. De havde smukke usynlige, lydløse kroppe. De gik i skole og blev oplært i at hjælpe mennesker og dyr. Til den afsluttende eksamen blev Skæbne tildelt en forældreløs dreng. Sjæl skulle hjælpe en burhøne til at undgå slagteri.

Børn og dyr er uskyldige. Det er ikke alle mennesker, der forstår det. Derfor prøver de at lære børn at være gode forbrugere. Dyr har ikke hjerner og er sat i verden for at skaffe mad til mennesker. Men sådan har det ikke altid været. Der er også mennesker, der har forstået, at det ikke hænger sådan sammen.

Skæbne fløj til en lille ø, hvor drengen Kosmos lå på stranden. Våd, kold og sulten lå han der og vidste ikke, at mor og far var druknet i havet. Skæbne fandt hurtigt en ung kvinde, som så brændende ønskede sig et barn, men var blevet steriliseret og ufrugtbar, fordi hun havde spist nogen piller. Liv og Kosmos blev uadskillelige. De fandt en pakke pasta, som nogen barmhjertige italienere havde sponsoreret til flygtninge.

Nu hjalp Skæbne også de to nødstedte mennesker med at få varmt tøj og komme videre til et sted, hvor de kunne bo. Som to forpjuskede fugle gik rejsen videre indtil de endelig kom de til et lille land, hvor menneskene var villige til at lade dem bo.

Imens Liv og Kosmos rejste til nye egne kom Sjæl ind til en flok burhøns. Hønsene vidste ikke noget om, hvad der skulle ske med dem. Men det gjorde Sjæl, så hun smuttede uset ind i hjernen på en sød hønnike fik hende overtalt til at spille død. Derfor blev kyllingen Henny smidt ud af hønsegården lige inden resten af hendes flok blev sendt til slagteriet.

Dante var lige ved at falde i søvn over Silles fortælling. Men da hun stoppede åbnede han øjnene og spurgte:

”Er det en rigtig historie, du fortæller mor? Eller er det bare noget du finder på?”

Ja se det er der ikke nogen, der rigtig ved.

Reklamer