Dragemagi

Dragemagi

 

Siden vores tur i sneen, den dag du fyldte fire år er dine interesser gået i retning af kæmpe dyr, når du skal ud at køre, skal du have en lille trøste elefant i hånden. Dit yndlingsdyr er naturligvis et næsehorn. Ved et tilfælde fandt jeg en opskrift på et strikket næsehorn. Den fik jeg strikket i gråmeleret garn, og den mødte mig trofast når jeg skulle låne din seng i flere år fremover.

Fire er et magisk tal. Når man fylder fire år kan man opleve verden som et eventyrligt sted med. Du møder alt og alle med en munter glæde ingen kan stå for. Slet ikke mig din mormor, der er bange for høje stejle stentrapper, som du sprinter op og ned af. Du kan se jeg bliver meget bange og kommer løbende tilbage og med et stort grin fortæller:

”Jeg er en sød dreng mumle!”

Som om det skulle forhindre, at du trimlede ned ad den stejle trappe og brækkede arme og ben. Men det løfter min trykkede stemning ved at færdes i den for mig så store og fremmede by, at du er med mig med din ægte og kærlige facon.

I julegave har du fået drager i alle størrelser. Kassen med lego fra morbror Ulrik, naturligvis med drageindhold, er så stor, at du selv kan kravle ind i kassen, da klodserne er kommet ud.

Da du fylder fem år skal temaet for børnehavens besøg hos dig på Richsvej naturligvis være ”Drager”. Vi køber drager af lego i Vanløse, rejser frem og tilbage med bus. Da børnehaven kommer er bordet klar med en pizzadrage, som din mor har skabt af flammende gulerødder, glødende tomatbug og farlige grønne agurketakker på ryggen.

Skattejagten indledes med, at din mor læser en uhyggelig historie om farlige drager, som alle nu skal ud at finde. Mens jeg lægger spor ud.

Turen rundt om bygningen ender hos den lille købmand på hjørnet, hvor jeg har arrangeret slikposer. Jagten på dragen fortsætter rundt i butikken, hvilket den søde indiske butiksindehaver ikke helt med på. Det hele er lige ved at gå for vidt, fordi voksne morer os lige så meget som børnene.

Jeg har medbragt teaterblod, som skal illudere at dragen har fanget mig og bidt mig. En af pigerne fra din børnehave ser mig på toilettet lige, da jeg har dryppet blod i ansigtet. Hun bliver så bange, at jeg bliver enig med moster Sonja om, at det nok er bedst jeg vasker det af igen. Den dragejagt har været magisk nok i sig selv. Det er ikke nødvendigt at overbevise en flok 5-årige om, at drager faktisk eksisterer.

Fødselsdage er og bliver magiske og med en masse forskellig kage, slik, pølser, som du slet ikke kan beholde i din mave. Derfor er et af mine minder fra disse år, at jeg måtte blive hos dig i København til dagen derpå, fordi du kastede op. Alligevel vil du altså gerne have flere røde pølser. Mor Lise har givet mig strenge ordrer på, ikke at lade dig spise flere. Vi snyder og du får alligevel en pølse. Men mine ører bliver lige så røde som pølseskindet, da du også kaster den sidste pølse op, og jeg er afsløret.

drage spyr ild

Reklamer

2050

Botanika

 

Lavendlernes duft og farve omgiver mig som en lysende tåge. Lavendlerne er mit forsvar mod alt ondt. I min barndom var duften i sengetøjet, i undertøjet og i skabene. Bedstes sprøde stemme høres tydeligt i mit indre øre endnu: ”Lavendelduft er snusfornuft, den jager møl på flugt og hindrer farlig fugt”. Det er ikke ret meget fra dengang jeg har på harddisken. Min hjerne er systematisk blevet omdirigeret fra de gammeldags grå biologiske hjernevindinger til mere velfungerende hurtige elektriske kredsløb. Erindringer, der ikke kan bruges til noget er slettet, men af og til dukker noget duftende op alligevel.

Min celle er skøn at være i, her er alt, hvad hjertet kan begære. Via min skærm kan jeg bestille, hvad jeg har lyst til. Det sidste nye er partnerskab. Jeg indtaster det, jeg gerne vil have og ud af skærmen træder den dejligste mand, jeg kan tænke mig. Ved hjælp af nogen ekstra programmer kan jeg føre samtaler med ham om emner, der interesserer mig. Hans evner som elsker er også nøje tilpasset mine behov. Ikke for hårdt ikke for hurtigt, heller ikke for meget kæleri. Doseringen skal være perfekt ligesom krydderierne i en suppe.

Alle måltider bestiller jeg på samme måde, det er muligt at være veganer eller vegetar. Kødspiserne er uddøde. Det viste sig, at de mest kødspisende individer udviklede kannibalisme. Fisk, krybdyr og kylling er stadigvæk anerkendte og tilladt. Insekter er for længe siden blevet den mest eftertragtede kilde til proteiner. I dag består middagen af peberfrugter med kyllingesmag. Forlorne skildpaddeæg i spinatsovs og tomatbåde. Farverne er altafgørende. Smagen naturlig, selvom de fleste retter er lavet på pulvere og tilsætningsstoffer. Men det har vores organisme for længe siden vænnet sig til at eksistere på.

De fleste timer sætter jeg min specialdesignede partner på pause og lever mit eget liv. Sådan har jeg det bedst. Det var vist nok sådan noget, der bevirkede, at parforhold ofte mislykkedes før i tiden. Det er mange år siden det var almindeligt at to eller flere levede sammen i det, der kaldtes familier. Livet alene i cellen med orkideerne i vinduet, der springer ud på samme dato hvert år er en perfekt tilværelsen for mig. Lyset der følger en indbygget døgnrytme så min søvn bliver regelmæssig og sund. Mit lykkelige liv har en enkelt lille sprække ud til verden udenfor. Gennem sprækken henter jeg inspiration til mine historier, der som oftest foregår i en svunden tid. Dengang mennesker interagerede med hinanden i al slags vejr og med forskellige sindsstemninger.

Dengang opstod uvenskaber, utroskaber, krige, terror, mobning og andre indviklede psykologiske menneskelige reaktioner. Dengang var vi flokdyr ligesom ulve. Nu er vi enkeltindivider med veludviklet hjernekapacitet og forståelse for spændinger mellem individer. Vi har ikke brug for psykologer og psykiatere længere. Udelukkelsen af spænding, af frygten for farer, der altid lurede får adrenalinniveauet til at falde drastisk i kroppen. Vi kan se vold og krimi på skærmen uden at komme i affekt.

Det er ikke ret tit, jeg blander mig i eller interesserer mig for det omgivende samfund. Jeg har nok i mig selv. Skærmen forsyner mig med mad, sex og kærlighed. Den er tilpasset det jeg bedst kan lide. Maden tilberedt så den indeholder de rigtige næringsstoffer og tempereret lige tilpas, så jeg ikke brænder tungen eller bliver følelsesløs af kemisk nedfrosne isdesserter. Elskeren er fjernstyret af mine fantasier. Kommer kun frem fra skabet, hvis jeg har brug for en eller anden form for intellektuelt eller kødeligt samvær.

 

Vibeæg

Ottos sne

Ottos fødselsdagssne.

Sneen vælter ned over Frederiksberg denne eftermiddag i februar. I børnehaven er alle børn i gang på legepladsen, for nu er der fri leg i sneen. Otto har fødselsdag derfor kommer der sne. Børnehaven har fejret fødselaren med flag og fødselsdagssang. Nu skal vi hjem til Richsvej. Den søde svensktalende pædagog ringer og bestiller en taxa, for fødselsdagsbarnet skal ikke gå den lange vej i sneen. Men der er mange, der vil køre i taxa, københavnere cykler på arbejde og nu kan de ikke komme hjem, fordi cyklerne skrider ud og de vælter rundt og slår sig.

Tålmodigt venter vi på en taxa, men nej det kan ikke lade sig gøre. Klokken er mange børnehaven lukker og så begiver vi os ud på den farefulde snefærd. Clara på seks år trækker sin cykel foran os i den tre fire centimeter høje sne, der dækker fortovet. Otto trasker i roligt tempo bagefter. Gummistøvlerne slubrer, flyverdragten poser og hatten går langt ned i panden. Otto kikker på sne og det går åhh så langsomt. Den lange strækning på Richsvej er som et marathonløb med forhindringer. Vi har hverken slæde eller snesko, men vader i sne, der når godt stykke op på støvlerne og er lige ved at komme ind i dem.

Det er næsten mørkt inden vi når frem til nr. 118 og kan kravle op ad trapperne til 2.sal tv. Det er stadigvæk fødselsdag men sikken en tur for en fireårig og så på en fødselsdag. Jeg vil som din mormor mumle aldrig glemme synet af den lille dreng i flyverdragt, der tålmodigt trasker af sted og studerer sne. Moster Sonja kommer kørende i bil og er ked af, at hun ikke havde hentet os, men nu er vi hjemme og i den lille stue leges nu ”En elefant kom marcherende…” Otto synger dejligt klart og rent og griner hele tiden, når han skal holde sig selv på næsen og lege elefant. Trip trap træsko Sonja Clara og Otto har helt glemt sneen, som også allerede er ved at forsvinde igen.

Ottos fødselsdagssne, der kom ned fra himlen for at fejre ham.

20180117_080548

Dagbog fra skildpaddehulen

Nytår 2018

 

Rapport fra hulen.

Mine øjenlåg gennemlyses af farver. Mine trommehinder vibrerer af lyd. Hvad er der sket? Er der krig? Har tv-et ikke slukket sig selv automatisk? Det varer længe inden min hjerne registrerer situationen. Endelig vågner et par friske hjerneceller og kommer mig til hjælp. Det er nytår og klokken er tolv. Min stue oplyses af alle de lysende farvekombinationer som raketterne kan byde nattehimlen på. På skabet står boblevandet uåbnet. Den kommer op ved siden af den fra sidste år, jeg har alligevel for meget gigt i fingrene til at dreje i ståltråden. Naboerne banker på jeg tumler hen til branddøren og giver dem en dåseøl med på vejen.

Alene igen kikker jeg på min plakat med fire nytårsforsætter. Fire teltpæle, der skal bære teltet. Teltet, der skal skærme mig for de værste ulykker, der nok vil hagle ned over mig i det nye år.

  1. – ikke bekymre mig for fremtiden
  2. – gøre de ting færdige, jeg begynder på
  3. – ikke gå for tidligt i seng, så jeg vågner midt om natten
  4. – ikke blive mopset, når andre mennesker ikke forstår mig

Der er mange flere nytårsønsker inde i min forvirrede aldrende hjerne, men det er vigtigt at tage små skridt. Udenfor fortsætter skyderiet. Tv-et spiller ”Kong Christian…stod ved højen mast..i røg og damp” Røgalarmen går i gang. Stigen hvor er stigen. Hvad har udløst den irriterende lille tingest. Lyden er ved at gøre mig vanvittig. Med en kost stikker jeg den en ordentlig en på sinkadusen og den tier stille.

Mobilen bipper. Godt nytår mormor. Vi ses lige pludseligt. Hvad laver du? Hvorfor hulen kan de ikke fordele deres hilsener lidt mere over hele døgnet, ja over hele året. Nytår er festligt, folkeligt, fornøjeligt. Gu`er det ej, jeg har det som en hund. Lægger mig ind under dynen og lukker verden ude.

Savner den store vovse, jeg har holdt nytår med de sidste ti år, den var ligeglad med skyderierne og fulgte raketternes blinkende stjerner med et interesseret blik. Sjovt nok var det mig der var mest bange for hurlumhejet.

Nu stilner larmen af. Jeg tager den grå kunstige pels på og begiver mig ud i natten.

”Åhhh….” lyder det fra et åbent vindue i nabobygning.

”Undskyld… jeg kunne ikke vente!” råber en fyr på 3. sal, der lige har ladet sit vand. Fortovet damper endnu. Måske skulle jeg gå i en bue udenom den lille sø af gul væske, der danner sig foran mig.

”Godt nytår” råber jeg op til ham, der står og ryster den godt deroppe.

En taxa glider adstadigt forbi mig. En flok unge piger med #metoo skiltning på nytårshattene passerer larmende forbi på det modsatte fortov.

Jeg går langsomt rundt om hjørnet ved Ingrid Barber`s klippesalon og vader gennem tomme rakethylstre på vej til banegårdspladsen. Her inde midt i byen er der altid aktivitet. I aften lugter byen helt specielt. En blanding af bræk og svovl fra raketternes tændinger. Det regner, uden regnfrakke beslutter jeg at afkorte turen. Synes jeg har fået frisk luft nok for i nat. Velbeholdent inde i den aflåste oplyste opgang indsnuser jeg duften af de lavendler jeg plukkede i sommer.

Nytårsforsætter, tjahh…. noget med at blive bedre til at tackle det digitale.

 

tiger med skildpadde