Supermarkedet

Ulf ser hende på lang afstand. Den brune krøllede hestehale og den slanke krop, der står let bøjet henne i frugt- og grøntafdelingen. Midt blandt gulerødder, jordbær, appelsiner og kiwier står den smukkeste pige, han nogensinde har set. Hun sorterer bananer. De lægges i fine mønstre, så kunderne får lyst til at købe. De grønne bananer bagest, så de lyseste gule over i de mørkere og forrest de bananer, der har fået brune pletter. Den perfekte farvesortering og de geometriske mønstre får folk til at stoppe op. Beundrende blikke glider hen over frugterne.

Ulf finder et ærinde, så han kan komme tættere på. Hun retter sig op og kikker direkte på ham. Der løber en strøm af varme gennem ham. Hvad er det hun gør? Han griber den forstøver, der skal holde bakkerne med bær fugtige. Han nærmer sig mens hjertet danser tango inde under den stribede skjorte med Føtex logo på brystlommen. Nu er han kun et par meter fra vidunderet. Øjnene er brune som håret og munden smiler til ham. Hans læber er helt tørre og munden tavs.

”Hej, jeg hedder Liv!”