Spritruten

Midsommerrejsen

I nat var jeg ude at rejse. Jeg var tilbage i min barndom og hente minder om det, der var engang. Jeg fløj over marker, fjorde og bælter tilbage til skoven ved Basnæs på Sydsjælland. Jeg hentede styrke til at leve mit liv her midt i byen sammen med solsorte, råger og enkelte musvitter.

Som en laks, der vender tilbage til det sted, den er undfanget, svømmede jeg tilbage og hentede ballast. Der, i de første ni år af mit lange liv støbtes en stærk form, som jeg har kunnet hvile i, når bare jeg fik lov.

Mine unger og deres unger lever og har det godt, hvor de er i livet. Genvordighederne er stillet på stand-by i øjeblikket, men jeg ved, det hurtigt kan ændre sig. Det bekymrede mig ikke i nat. Alligevel var jeg ked af det, da jeg vågnede til lyset denne skønne regnfyldte søndag. Dagen efter en bål- og heksefri Sct.Hans aften, hvor #metoo  virkelig må have ændret verden, når selv båltalen uden bål indeholdt referencer til den bevægelse.

I bund og grund drejer det sig om ligeværdighed contra magt. På min rejse tilbage i erindringen blev jeg husket på, hvordan min far altid var optaget af at skabe, at producere. Hans fine smedejernslåger står som et smukt monument over ham ved indkørslen til slottet Basnæs. Min farmors bier står også stærkt i erindringen, nok mest fordi insekterne forsvinder. Æbletræet har kun enkelte frugter i år. Naturen har trange kår, men måske er det hele bare i forandring til noget bedre.

Fluerne bed og gigten gjorde ondt i går. Så ved jeg det bliver dagsregn. Men herinde i min trygge hule er jeg mig selv og har det som regel godt med mig selv. Somme tider er hun lidt irriterende, når hun hen på eftermiddagen ikke har nået det hun gerne ville. Opvasken står i blød, sengen er ikke redt, vasketøj og skiftetøj breder sig på knage og bag døre. Men den anden del af mig ved, at det bare er tegn på, at jeg har healet mig selv ved at skrive, tegne, sy, læst, mediteret eller sådan noget.

Tv-et sender genudsendelser af ligegyldigheder. Strikketøjet er kedeligt, når der ingen aftagere er til det. Karklude gider jeg bare ikke strikke, for jeg tilhører generationen, der strikkede penneklude som syvårig. Ingen udfordring at hente der. Nåhh… men en lille sort strikket sag ligger parat med et nemt hulmønster til fingergymnastikken om aftenen. Sådan en sort bomuldsstrikket bluse er der altid afsætning på blandt mine kvindelige efterkommere.

Det er tankerne og det de kan gøre for mit skrivende liv, der holder mig i live. Tankerne skal tøjles og bindes fast til papiret. Skærmene er lidt utro og gemmer ikke de dokumenter, jeg beder dem om. Tankerne skal ud af mit hoved og ind i historier om et levet liv. Det giver roderi inde i hjernen, hvis de ikke bliver sat i system. Ikke kun en eksakt gengivelse af oplevelser, ikke et foto taget på en rejse, men en bearbejdet historie. En refleksion over tilværelsen, sådan som den nu engang kom til at forme sig på godt og ondt for mig.

”Alle lykkelige familier ligner hinanden, men de ulykkelige familier har hver deres historier…” sådan skrev Tolstoj som indledning til Anna Karenina og sådan startede jeg for nu snart 10 år siden med at vove mig ud i erindringsskrivningens vanskelige kunst. Mit liv har været fyldt med oplevelser, der burde have knækket mig, men jeg er ligesom en mælkebøtte, jeg fortsætter bare og bruger andre metoder, tilpasser mig. Min skønne rødhårede mors liv var fantastisk og jeg fatter ikke, hvordan hun overhovedet kunne klare, hvad hun klarede. Forstår efterhånden godt, hvorfor hun ofte reagerede som hun gjorde og måtte have nervemedicin. Jeg har arvet en formidabel evne til at stryge alting af mig, når jeg bare får lov til at skabe et eller andet.

Jeg nåede ikke til Bloksbjerg, for det er vist bare et kedeligt bjerg i den nordlige del af Tyskland. Der var ikke flere koste, ikke flere billetter til Fleggaard for at hente sprit og slik.smuk rødhåret heks

Reklamer

5 comments

  1. millemoses · juni 24

    hej igen Ella – vi kan ikke direkte arbejde på den samme historie, men jeg har efterhånden så meget at plukke i, så jeg sagtens kan lave en fortsættelse selv om opgaven f.eks. lyder på, at vejret skal sætte stemningen – så tog jeg en lille historie om optakt til høstfest. Men Ella, der er mange derinde som skriver på fortsatte ting. Tør dog ikke anbefale dig den for bloggen er altså nem i forhold til at finde rundt på Skriverejsens hjemmeside. khm

    Liked by 2 people

  2. ellaesb · juni 24

    ..
    Jamen på “Skriverejsen” har i måske mulighed for at arbejde videre på èn historie. På alt hvad jeg har deltaget i, har vi – det ved du selv fra Saxo og DnS – hver gang skulle komme med en besvarelse, som ugens emne lægger op til. Det er så sjældent, der var været oplæg, hvor jeg kunne forfatte noget, jeg kan bruge i min familiekrønike. Og har jeg endelig brugt en episode, har man fået over næsen, for “her offentliggør man ikke noget der er plukket ud fra et fortsat forløb!”.
    I forårs- efterårsopgavernes tid koncentrerer jeg mig kun om selv at skrive og kommentere, når simpelthen ikke mere. Det eraltsammen vældig godt – men når vi så er færdige med de 4 – 6 uger, lægger jeg alt skrivning fra mig. Finder på alt muligt andet. Manglende selvdisciplin? tja, måske.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

  3. millemoses · juni 24

    og så har bloggen minsandten lige justeret sig selv og ser helt anderledes ud – måske kommer der nu styr på kommentarrulle osv. – venter man længe nok ordner det hele sig selv – men det sker nok ikke med mine skriblerier.

    Liked by 1 person

  4. millemoses · juni 24

    Tusind tak for dejligt søndagsbesøg Ella, flot at du gav dig tid, men dine gæster er måske allerede rejst igen. Du har fuldstændig ret i, at jeg skal have system i rodet, men det er jo det, der er mit evindelig problem, at jeg hele tiden bare begynder på noget nyt og ikke får gjort noget færdigt. På “Skriverejsen” har jeg alligevel fået fundet historierne om min mor frem og så må jeg bare arbejde lidt systematisk foreløbig har jeg brugt et par formiddage på at rydde gode ting over fra den gamle Sony til et usb-stik – arbejdet med min mors historie gik i stå på Nanowrimo – for der drejede det sig kun om speed-skrivning og ordoptælling men på Skriverejsen har jeg indtil nu fået meget fin feed-back fra andre skrivere, det motiverer helt utroligt til at arbejde videre. kh m

    Liked by 1 person

  5. ellaesb · juni 24

    Hej Mille .. godmorgen eller godmiddag .. eller ..
    Fine sporadiske reflektioner om dit indtil nu levede liv, begyndelsen med dine tidlige barndomsoplevelser, som jeg genkender noget af fra nogle af dine skriverier. Hvor stort at der står et håndgribeligt minde om din far, smedejernslåge, låger ? Jeg googlede godset, men kunne ikke lige zoome ind, for det er da et enormet gods / slot. Du må ned og fotografere, og så har du illustrationen, forsiden, – det er jo som runestenene, men skabt af dit “kød og blod”.
    Du har meget at berette, men som du skriver et sted at “det giver roderi i hjernen, hvis det ikke blive sat i system”. Så kom nu i gang, det er da for svært for vi læsere at stykke sammen brik for brik som i et puslespil.
    Måske er det også ok at bruge livserfaringer – små bidder af et levet liv – til “fantasy”, som du i øjeblikket er lidt fanget i? Men system, Mille – system. Du må snart i gang med at finde ud af, hvilke spor du vil følge. Du har så mange idéer.
    Det var altså bare lige Sankte Hans salutten herfra.
    Hilsen Ella

    Liked by 2 people

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s