Dansetrin

Dansetrin til livet (Anna 20 år)

 

Søren forkarl får intet svar. Anna følges med Jens fra mosen til høstfest. De går ikke til Hedegårdens fest. Anna har ikke været i nærheden af gården siden den skæbnesvangre augustdag for ti år siden.

Anna rytme og røde hår betager Jens. Hormonerne koger og smigeren flyder. Anna glæde ved musik og bevægelse er grænseløs og sanselig. Anna nyder at svinge sig til spillemændenes muntre toner. Jens er skøn at danse med. De to forener sig i toner og rytmer.

Sammen går de hjem gennem Rold skov. De mange solskinstimer i de forgangne dage har gjort den skyggefulde skov lun og tryg. Anna mærker nærheden af træ og af menneske. Savnet af nærheden ved et andet menneskes krop ligger dybt i hende. Kirsten på Hedegården er det nærmeste hun har været på et andet menneskes krop. De delte alkove det år, hvor Anna blev sendt hjemmefra for at tjene til føden som lillepige.

Nærhed, tryghed, kropskontakt er, hvad Jens kan byde på lige der i skoven, hvor mosset er blødt og indbydende. Skovbunden hilser menneskene velkomne og lader dem uforstyrret smelte sammen. I et øjebliks lykke oplever Anna livet, når det er i sin allerbedste stemning. Stille og lykkefyldt lister Anna hjem og falder i en dyb drømmeløs søvn i alkoven.

Anna arbejder i køkkenet, synger sine glade viser. ”Vildandens sang” og ”Den ene spilled banjo..den anden mandolin…” er to af de foretrukne. Salmerne fra konfirmationstiden er heller ikke glemt, men spillemandsmelodierne giver mere munterhed og lyst til det tunge arbejde med gryder og vasketøj.

Anna går til bal i forsamlingshusene på egnen. Mest danser hun med Jens, men en lørdag aften er han der ikke. Kjolelivet bliver strammere og strammere. De ældre tjenestepiger kikker skævt til det struttende forklæde. Anna er svimmel og har kvalme om morgenen.

Det rygtes blandt folkene på gården og en dag kaldes Anna intetanende ind til forvalteren.

”Du er med barn?”

Anna ser uforstående på ham.

”Hvem er faderen?”

Anna kikker ned og folder hænderne over maven.

”Du må vide, hvem du har haft samkvem med?”

Tårerne løber stille ned ad de blege kinder.

”Jens fra nabogården” hvisker pigen med det røde hår.

”De har ingen der lyder det navn!”

I et nu mærker Anna den stemning, der var på Hedegården, dengang hun blev sendt hjem til sin far i Rold uden at få løn. Chokket lammer hende. Men instinktivt ved hun, hvad der kommer til at ske. Forstå gør hun ikke, for hvad kan være forkert? Hvorfor er nærvær, lykke og godhed forbudt?

”Jamen så må du pakke dine ting og tage hjem til din far. Du har været vellidt i folkestuen alle her på gården kan lide dig, du er god til at lave mad, så du får ingen dårlige skudsmål men heller ingen anbefalinger herfra.”

Anna går forbi kirkegården og lægger en lille buket gul snerre på Detes grav.

stengærde

Reklamer

5 comments

  1. mimikirstine · 16 Days Ago

    Hej M
    Ja det ikke godt dengang at være gravid uden for ægteskabet. Kender godt sangen om “Claus Jørgen” Ja det er rigtig godt med ideer fra den tid for at gøre historien så god så muligt. Glæder mig at du kommer videre med den.
    Kh Mimi K

    Like

  2. millemoses · 16 Days Ago

    Tak for kommentar Mimi – det var et forsøg på at nærme mig noget med erotik som Lene har meldt ud vi skal arbejde med i Skriverejsen, jeg har haft svært ved at få skrevet det afsnit, for i 1920 var det altså virkelig alvorligt at blive gravid uden at have en barnefader – jeg har et eller andet sted en kopi af en fadderskabssag, som er den min mor eller rettere hendes far førte, den vil jeg prøve at finde og bruge som research til næste afsnit. Jeg har altid troet at min ældste søsters far var stukket af til Amerika med bankbogen ligesom sangen om “Claus Jørgen” men efter at have læst mit første udkast til historien om vores mor sendte min bror mig en fotokopi. Annas historie er ganske vist helt og aldeles fiktion, men derfor kan det blive mere troværdigt og i tråd med tiden, at jeg har den gamle udskrift at bygge historien op om. kh m

    Liked by 1 person

  3. mimikirstine · 17 Days Ago

    Hej Mille

    Åhh stakkels Anna som der kaster sig ud i livet trods den hårde start, jeg elsker dine beskrivelse om skoven, deres intime møde og hvordan det siden går at Jens løber fra sit ansvar. Jeg er spændt på at høre hvordan det mon går Anna.
    Vh Mimi K

    Liked by 1 person

  4. millemoses · 18 Days Ago

    Mange tak Susanne – hyggeligt at du kan komme ind og kommentere her på min noget rodede blog – denne her blev sat ind fordi barnebarnet gerne ville have lidt godnatlæsning – hun skrev tilbage at den var god, selv om den var sørgelig.
    Godt du kan li`det intime, for vi skal gennem en del med karakteren Anna, der har min mor som inspiration, hun stopper nemlig ikke med at leve sit liv men får mange knubs undervejs – jeg er hendes 8. barn –
    Godt du synes fortællestilen er behagelig for jeg har fået tilsagn om at min ældste gerne vil læse den, og mærkværdigvis er jeg mere nervøs for familiens bedømmelse end for fremmedes.
    Nu vil jeg slås lidt med teknikken, for jeg har et projekt for i dag, der handler om en barndomserindring. kh m

    Like

  5. Susanne Lund Kristensen · 18 Days Ago

    Åh….hjertesuk.
    Kvindeliv som det alt for ofte har udspillet sig.
    Skyld- og skambærer. Og straffen er forvisning.
    Jeg kan rigtig godt lide din beskrivelse af det intime møde i skovbunden. Det er fint og poetisk beskrevet. Og ligetil. Med anerkendelse af begges trang til forening.
    Din fortællestil er behagelig.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s