Tilbageblik

Skolegade

Det var januar 1966 og bidende koldt. Min dag var startet ude på landet kl.5 om morgenen. Transporten fra min bopæl til min nye arbejdsplads var lang og besværlig. Togtiderne fra Tjæreborg til Esbjerg passede rigtig dårligt med forretningernes åbningstider.

I tasken havde jeg en bog til ventetiden, en sjat lunken kaffe, et par kogte æg, en slunken pung og lidt toiletgrej. Fra banegården spadserede jeg den korte vej til hjørnet at Englandsgade og Skolegade. Der var øde og stille, men bag mig kunne jeg høre et godstog rumle af sted på sin vej mod havneområdet.

”Fra havnen i Esbjerg udskibes smør og bacon til de engelske morgenborde.” stod der i mellemskolens nye geografibog. Der stod ikke noget om, at der i Esbjerg også lugtede af penge, men den karakteristiske ramme lugt af fisk fra fabrikkerne, var ikke til at tage fejl af.

Hvordan i alverden var jeg dog havnet her, i denne gudsforladte ugæstfrie by, med sine lige gader, sin stank fra havneområdet og sine kolde mennesker? Jeg skulle starte i et 3 måneders vikariat i ”Florians Bolighus”.

Tja hh… hvad kan forelskelse ikke føre til?

April 2011

Jeg er stadigvæk forelsket, ikke i en person, men i selve livet. Nu sidder jeg her igen på en bænk i Skolegade. Klokken er 10 om formiddagen og byen er ved at vågne til årets første varme sommerdag.

Jeg er ikke manden på risten, men konen på bænken, som efter mange år er kommet til at elske den by, der dengang i 1966 virkede så ugæstfri.

Jeg er lykkeligt fri af alle bindende bånd og kedelige kontorjobs, jeg skal bare sanse en skriveoplevelse og kan ellers gøre, som jeg har lyst til.

Florians Bolighus er nu restaurant ”Bones” og duften af grill og barbeque har afløst fiskestanken. Den eneste butik fra dengang er ”Skrædergården”, der med sin stavefejl over indgangsdøren og sin lange snavsede glasfacade minder om længst forsvunden storhed.

Skolegade strækker sig som en doven kat i formiddagssolen.  Værtshuse og madhuse ligger side om side. På den ene side ligger ”King George”, ”Den kinesiske Restaurant”, ”laPizza” og ”Asian Food”. Lidt længere oppe på den anden side ligger ”Kasket Karl” og ”James Bond” hånd i hånd i den kæmpestore asfaltseng.

Esbjerg har omstillet sig fra fiskeri til off-shore. Jeg har omstillet mig fra arbejdsliv til pensionistliv. En blød brummen, som fra en kæmpe humlebi, der lige er kommet frem fra sit vinterhi, når mine ører. Da jeg åbner øjnene bumler en skinnende rød Honda CBR 1000 forbi mig på brostenen. Føreren standser op ud for banken på torvet, og da han tager hjelmen af kan jeg se det er en pensionist som mig selv.

Vi udveksler et par bemærkninger og smiler til hinanden, vi er de lykkelige unge gamle.

4.maj 2011

Merete Richter

Reklamer

3 comments

  1. mimikirstine · 13 Days Ago

    Det var så lidt, dejligt at få styr på gamle tekster. Skønt at dit barnebarn læser med, sikken en gave med sådan en bedstemor.
    Kh Mimi K

    Liked by 1 person

  2. millemoses · 13 Days Ago

    Tak for besøg mimi – jeg sender en masse til barnebarnet, fordi hun har bedt om det , og så sidder jeg og ordner alle mulige gamle skriverier, derfor kommer sådan noget ind her på bloggen – jeg skriver helt anderledes nu, men var egentlig ganske habil udi skrivning inden jeg lærte al mulig teknik i forfatterklassen kh m

    Liked by 1 person

  3. mimikirstine · 13 Days Ago

    Hej M
    Tak for en rejse i tiden, spændede beskrivelser af både fortid og nutid. Kan høre ar Esbjerg var ligesom Hastholm hvor de altid sagde det lugter ikke af fisk, det lugter af penge.
    Vh Mimi K

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s