# hetoo
-ville egentlig ikke bruge mere tid på dette efterårs fint skabte opgave leveret af vores dygtige redaktør, men kunne ikke dy mig for at bruge den ekstra time vi fik forærende i nat til at redigere og delvist omskrive historien om Mille, Morten og Thilde. Den tekniske beskrivelse af, hvordan jeg redigerer er som jeg plejer: hele teksten printes ud, med blyant sletter jeg alle unødvendige afsnit – så gennemskriver jeg hele molevitten igen og her er den så i en omsyet udgave.
Klæder skaber folk
Viskestykket er vådt og vasken er stoppet. Mobilen fløjter som en solsort. Mille tørrer hænderne i buksebagen og sætter sig tungt på en lille køkkentaburet.
”Ja”
”Hej, giver du en kop kaffe?”
”Gerne men jeg er helt til rotterne!”
”Nu igen, jeg kommer så snart jeg har handlet ind!”
Mille sætter opvasken sammen og lægger aviserne ind i stuen. Dørtelefonen sender sin skærende tone ind i lejligheden. Omgivet af sin sædvanlige lavendelparfume sejler Thilde op ad trapperne. Med sig har hun en kaktus og en orkidè.
”De var på tilbud i Fakta, det kan jeg ikke stå for!”
Mille tænker på ”Roser og tidsler” og skubber til palmerne på gulvet for at komme hen til vindueskarmen. Vinduet i stuen ligner et lille gartneri og potterne breder sig ud over gulvet og ned ad trapperne i opgangen.
”Planterne er vore børn, synes du ikke?”
Mille nikker og er lige ved at tude.
”Jamen hva`så søde? Har de nu igen skældt dig ud de unge?”
Tårerne løber ned ad Milles usminkede runde kinder.
Thilde åbner skuffen med rene viskestykker og går resolut i gang med resten af opvasken. Mille tænder for elkedlen og finder dåsen med ”Mormors kaffe” frem fra overskabet.
”Vi må leve vore egne liv!”
”Mødre holder nok aldrig op med at bekymre sig?”
Snakken flyder frem og tilbage om stort og småt. Imens ordner Thilde afløbet og sætter fint pudsede glas på plads. Restaurationsbranchen har sat sine spor hos kvinden med det lilla hår.
”Der er kommet en ny restaurant i den gamle biograf!”
”Ja, det myldrer med spisesteder, ”Posthuset” annoncerer med brunch til 139,-kr”
Inden de to kvinder skilles, har de aftalt at spise ”Street-food” i den gamle biograf.
Milles humør er i bund. Ude i gården er en måge ved at æde en udhulet græskarmand. Minderne ruller rundt inde i hendes hoved. Børn har været hele hendes liv både privat og på arbejde. Børn hun har elsket er fløjet væk som selvstændige væsener, er fløjet ud af hendes liv og nye er kommet ind. Indtil nu i hvert fald. Strømmen er stoppet, brevveksling ophørt. Sociale medier uden personlig kontakt har overtaget store dele af det menneskelig samvær. Breve er blevet en sjælden uddød aktivitet.
Græskarmanden er næsten ædt op af mågen, der har hentet et par kammerater til at hjælpe sig. Solsortehannen sidder øverst på tagryggen og kikker ud over sceneriet i haven.
Mille og Thilde ankommer hver for sig til “Street-food” i solskin og fint sommervejr, selv det er den 18.oktober, bladene falder tyst fra æble, pære og kastanje. Vinterfrakken kan vente. Mille har fundet sin fine mørkeblå kjole af økobomuld frem. Sjalet i grønne, lilla og turkis farver, strikket så det ligner fjer fra en påfugl, er overtøj nok.
Thilde er helt mod sædvane klædt i gråt. Det klæder hende fantastisk. Den kvinde kan bære alt og farve sit hår som hun vil. Mille slænger sjalet som en fuglevinge på cafestolen og kikker på menuerne. De bestiller Crepes og en økologisk smoothie som aperitif.
”Hvordan går det med kærligheden?” Thilde nipper til sin smoothie og kikker nysgerrigt på Mille.
”Jeg har opgivet!” Mille har ikke lyst til den snak.
”Det er aldrig for sent!” det sølvgrå i Thildes perfekte frisure blinker og glitrer.
”Jeg vil skrive fiktive erindringer, ingen skal hænges ud eller bagtales, men jeg skal have luft” Milles hestehale svinger let fra side til side.
Thilde læner sig ind over det lille vakkelvorne bord og hvisker fortroligt:
”Jeg har lavet en datingprofil!”
Mille glemmer at tygge og stirrer på veninden.
”Indtil videre har jeg fået sytten tilbud om date i det virkelige liv!”
”Nå… så var det derfor vi absolut skulle her ind og spise moderne?”
” Jeg tænkte du måske ville overtage et par stykker af de her kærlighedshungrende mænd for mig, det er altså mange at skulle skuffe så Mille please… tre til dig og fjorten til mig?”
Efter lidt snak frem og tilbage har Mille indvilliget i, at mødes med tre af Thildes datingtilbud.
Hjemme i lejligheden kikker Mille ud på resterne af græskarmanden, som mågerne har forladt ude på fliserne. Inspicerer sit klædeskab for passende påklædning og tænder for computeren.
Mads Nielsen, 54 år hønseavler fra Bjerringbro kontaktes via mail.
Mille ankommer præcis kl. 11 med bus til stoppestedet, hun er iført blomstret sommerkjole med vidde. Det vandkæmmede hår og de røde roser sætter Milles forventninger om en vellykket date på standby. Mads fremviser stolt sit hønseri. Stanken af burhøns bedøver Milles sanser og sætter sig i blomsterne på kjolen som et minde, der bestemt ikke kommer til at vare længere end til næste vaskedag.
Efter en middag på kroen med suppe, steg og is takker Mille pænt af.
Søren Danielsen 60 år og havnearbejder har fastnettelefon.
Mille cykler til kvarteret med de finske træhuse på Juveskullavej i cowboybukser og tækkelig tunika. Søren er ret ukompliceret at tale med. Han knapper en bajer op med en gaffel og byder hende en sofaplads. Han tænder en cigaret og sætter sig lige ved siden af parat til at gå videre end til snak. Mille rykker så langt væk som muligt og får ”snakket” sig ud af situationen.
Hjemme igen fejer Mille resterne af den ødelagte græskarmand sammen og fylder ham i den grønne spand til kompostering.
Morten Sørensen 64 år, pensioneret folkeskolelærer
Mille og Morten mailer sammen adskillige gange inden hun beslutter sig for at besøge den sidste date.
Morten tager imod i døren til det lille lavloftede bondehus. Skovmandsskjorten og fløjsbukserne sender positive signaler til den spændte Mille. Køkkenet er blåmalet og bordene er fyldt med store fade. Frugt og grønt i store mængder står opmarcheret parat til partering og tilberedning.
Morten følger hendes blik og fortæller om sin aktive pensionisttilværelse.
”Jeg driver et lille økologisk landbrug og har lidt fjerkræ i baghaven.”
”Laver du alting selv?”
”Tjahh. … jeg drømte i mine unge dage om at blive kok eller gartner, men det blev til undervisning, fordi det gav mere stabil indtægt.”
”Jeg ville virkelig gerne have gået på seminarium, da jeg var ung. Men da børnene kom blev jeg hængende i kontorfaget.” det er længe siden Mille så villigt har talt med fremmede mennesker om sin fortid, men noget i Mortens væremåde indbyder til fortrolighed.
Eftermiddagen forsætter med kaffe og hjemmelavet slåensnaps og afsluttes med en tur rundt i huset og haven. Da de skilles aftaler de at mødes til en oktoberfest i forsamlingshuset. Mille glæder sig allerede til at deltage.
Invitationen lyder på den 2.november 2018. Tvangfri påklædning, hjemmelavede økologiske retter og fri bar.
Mille finder sin kjole af det lyseblå cowboystof med nitter frem. Den er kommet helt bagest i klædeskabet. Stilen må absolut passe til sådan en farmer-dating. Der skal nok være både line-dance og træskotramp på programmet.
På selve dagen ankommer en opstemt Mille i plisseret nederdel, sandalstiletter og en pikant kort pels af kaninskind. Den lyseblå med nitter har hun med i tasken. Mille glæder sig til at starte sin tilværelse forfra. Tilliden til det andet køn er genoprettet takket være er generøst tilbud fra Morten via mail om at bo på gården. Naturligvis er Mille helt klar over, at hun må involvere sig 100% i det catering-firma, Morten har under opbygning.
Mille har mange erfaringer i bagagen, basisviden om madens sammensætning har hun møjsommeligt indsamlet gennem mange år som ”husmoder”. Mille har altid elsket at eksperimentere, hun ser frem til et godt samarbejde og forventer sig meget af den næste periode af sit liv.
Økologisk landbrug. Havebrug efter gode gamle principper. Et lille dyrehold som hos bedsteforældrene oppe i Thy. Hele det nostalgiske ved at leve spartansk efter jord til bord principper har altid været en drøm for hende. Nu ser det ud til at kunne blive virkelighed.
Morten har sat Mille stævne på den grusbelagte plads foran forsamlingshuset. Hans lange smækre krop kravler ud af den lille morris mascot. Han er klædt ud som Cæsar i lang hvid toga og gylden laurbærkrans om hovedet. Han ser flot ud. Den aldrende krop kommer til sin ret i det folderige hvide antræk. De matcher måske ikke perfekt? Mille er høj af forventning. Måske er Cæsar og Dolly Parton et ganske godt match? Maskebal? Det fremgik ikke af indbydelsen. Den plisserede nederdel duver i blæsten. Morten nikker anerkendende, da nederdelen løfter sig og Mille indtager Marilyn Monroe attitude. Den lyseblå med nitterne ala Dolly bliver liggende i tasken.
Thilde er med til festen som Cleopatra.
