Robottransvestit

20170523_081828en  gammel saxotekst, som er stærkt omskrevet, illustreret med en gammel skitse fra en “bilkirkegård”  jeg elsker den historie og  bliver ved med at vende tilbage til den, skrive den om, sætte billeder til. De tre terninger i spontanopgaven maj 2017 i Dns  fik mig til at tænke på den igen. Den passer på en eller anden måde som en slags mascot til min skrivende pensionisttilværelse – ikke mindst p.gr. af  min dobbelte identitet her i skriveuniverset , mvh. Robottransen

Her på børnehavens skrammellegeplads står jeg midt i det hele og føler, at jeg har opnået den ultimative lykke. Hvem skulle have troet, at jeg i min alder stadigvæk kan bruges til noget. Sollyset kappes med genskinnet i ruderne om at reflektere mine lilla og pink nuancer. Små fine blomstrede gardiner pynter i vinduerne. Stokke har erstattet hjul. Livet som pensionist er skønt.

Hvem vil høre en historie om dengang mor var dreng og kørte med aviser? Mig…mig…mig! Alle børnene råber i munden på hinanden og tumler rundt om den nye støttepædagog. Der bliver helt stille, da den gamle krogede henne i hjørnet af legepladsen knagende begynder at fortælle:

Der, hvor jeg gik i vuggestue, skulle vi alle sammen lystre. Knap var vi kommet til verden, før vi fik besked på at ligge i fine rækker efter hinanden. De der ikke kunne gå måtte kravle. Når man løb skulle det være i bestemte afmærkede baner. Reglerne skulle overholdes til punkt og prikke. Vi kendte ikke til fri leg. Så snart vi var i stand til at bevæge os ud i verden fik vi en bog med tegninger, som viste os, hvordan vi skulle være overfor hinanden. Vis hensyn var vores motto. Bogen var lov og skulle læres udenad. Først var der loven om lyskurven. Den havde grønt, gult og rødt lys. Grøn betød gå. Gul vent og rød stå.

”Hvad skete, hvis I gjorde noget forkert?”

”Så måtte vi ikke længere være sammen med de andre!”

”Hvad lavede I så?”

”Det ved jeg ikke, for vi måtte ikke lege med dem!”

”Så I dem så aldrig igen?”

”Nej faktisk ikke, men engang kørte vi forbi en stor plads, hvor der stod en hel masse af vore gamle venner. De så helt forkerte ud, stod bare stille og lod græs og buske vokse frit mellem dem”

”Fortæl videre…. Hvad legede I?”

Den bedste leg var ferielegen. Så kørte vi ud i det blå og havde mad med til flere dage, selv om vi også godt kunne tanke op undervejs. Mennesker og biler hyggede sig med hinanden og kikkede på fremmede landskaber og smukke bygninger.

”Nu synes jeg din historie bliver kedelig!”

”Min mor er ikke en dreng, det er noget vrøvl du fortæller!”

”Vi vil hellere flyve, når vi skal holde ferie, siger min mor!”

”Hvis din mor var en dreng, var hun så en transmission?”

”Det hedder transvisit!”

”Nåh… ligesom når vi skal lege det der med at drengene er prinsesser og pigerne er Robin Hood!”

Akkurat ja! Men nu må I hellere lege frit, så jeg gamle transporttransvestit kan få mig en middagslur.

Reklamer

Profilering eller ej

Kære skrivevenner, her bor jeg med min skønne kastanjeallè og et solsortepar i baghaven. I dagens anledning går solsortene  søndagstur på fortovet. Mine to profiler på facebook er superaktive. Morten er dejlig medgørlig, han er den nemmeste partner jeg længe har haft.

20170507_085617

Solsortefar og solsortemor

er lidt i tvivl om hvor de bor

men hver morgen, når jeg åbner min profil

så er det med et lille bitte smil

for jeg går lidt i barndom og har en fiktiv ven

han er en underdejlig og bramfri ungersvend

synes ikke jeg er gammel

men det er noget skrammel

at have skæl i håret

og gigt i overlåret

myoser i min arm

som gør mig hed og varm

når nu støvets år er nået

så er det ret godt gået

at sidde i sin hule

og med en fiktiv ven sig skjule

mine gæster er et par

en solsortemor og en far

skidt med lidt skidt

min bonderose er et hit

 

 

20170507_093802