– for 10. gang prøver jeg nu at sætte en historie sammen, der handler om hvordan det har været at leve som et fattigt barn i starten af 1900 tallet – min mor blev født 30.marts 1900 og hun fortalte aldrig ret meget om sin barndom, vi børn har måttet gætte os til, hvorfor hun reagerede som hun gjorde. I disse år kommer mange beretninger om børnehjem i 40-erne og 50-erne frem. På det tidspunkt har min mor fået 8 børn og vi kom allesammen godt i vej. Her er en absolut fiktiv historie om hendes fødsel, som danner indledningen til historien om “Anna ” 1.del af 3-delt plot
Stor tak til Lene Dybdahl for meget positiv feed-back – det luner altså, når en skriveskolelærer siger meget positive ting.
Skrigene giver genlyd i den tyste skov. De kommer fra skovhuggerhytten i den øde sydlige del af Rold. Tusmørket glider som skygger frem mellem stammerne. Kresten retter sin arbejdskrummede ryg op. Mørkets ankomst er tegn til at stoppe det ensomme arbejde for denne dag. Mon det er Mariane? For tidligt igen?
Halvvejs på den korte strækning hjem kommer syvårige Thorvald rendende. Drengen er kun iført skjorte, stumpebukser og halvtræsko. Far og søn slår følge. Tavse går de i retning af lydene fra hytten. Den råkolde forårsaften trækker gåsehud på drengens blege arme og ben.
I hytten ligger Mariane med den nyfødte ved brystet. I en balje på gulvet står det blodige linned. Syv søskende slår kreds om sengen.
”Den er rødhåret ligesom Thorvald!”
”Den er en pige!”
”Hvad skal hun hedde?”
”Margrethe må bestemme!”
”Så synes jeg hun skal hedde Anna, det er nemt at sige, når jeg skal kalde på hende!”
Thorvald har genvundet normalt åndedræt efter sit løb i skoven.
”Hun har et kødhoved! Du sagde vi fik en ny dukke!”
Marianes bryst er slapt og tomt.
”Margrethe… gå ud og malk lidt mælk af koen, så Anna kan få lidt.”
Den otteårige stavrer ud i nattekulden med en lygte. Falder. Lyset går ud. Far synes hans ældste er længe væk og kommer til hjælp. Margrethe klynker ikke. Hun har fået en grim hudafskrabning på venstre knæ. De mindre søskende trøster hende, puster på såret og klapper hende på skulderen.
Kresten klaprer ud i stalden i sine gamle træsko og malker lidt mælk fra koen ud i en flaske. Resten af familien får fedtebrød. Det er forår.
- del af 3-delt plot
Det har været forår for Anna ni gange, verden er stadig et forunderligt sted. Mor Mariane er sygnet hen og død af tuberkler. Margrethe er Annas mor nu. Anna har fået en fin plads som lillepige i køkkenet på Hedegården. Der er ikke længere hjem end hun kan rende over heden til hytten i Rold skov.
”Den ene spilled banjo, den anden mandolin…..” barnestemmen er lys og ren og håret på pigen ved vandposten lyser rødt i solen.
”Anna, har du ikke fødselsdag i marts?”
”Jo, det er dagen før dronningen!”
”Nåhh.. Alexandrine?”
”Ja, det siger far i hvert fald. Tror du jeg får fri til at løbe hjem den dag?”
”Det tror jeg ikke du skal regne med, hvis madmor har ondt igen, skal du hjælpe med den lille ny”
”Åh..nej, hun skriger og skriger lige meget, hvad jeg gør!”
”Vi giver hende lidt kamillete med en ske, så får du ro”
”Skal til så have hende med ind til købmanden i Vive?”
”Ja det er bedst sådan, vi laver en lille slæde, du kan trække hende på”
”Tror du ikke jeg kan komme af sted inden solen står højt på himlen, for så kan jeg nå at se Hadsund-Peter”
”Du tror vel ikke på det der pjat med, at vogne kan køre uden heste?”
”Jo for det siger Sigurd og ham kan du godt li`ik`os`?”
Kirstens blussende kinder røber kokkepigens hemmelige forelskelse i forkarlen. Anna ved det godt, for hun sover i samme alkove som Kirsten og somme tider er hun alene.
Meta får kamillete med en teske, Anna nynner og trækker i rask tempo den lille slæde ud over markerne.
”Så roligt har Moses sikkert også ligget og gynget i sin kurv på Nilen, det fortalte lærer Lange.” Anna småsnakker og Meta falder i en dyb og rolig søvn.
mille moses blog 
NB. Jeg mener for lang til, at nogen har lyst til at binde an med at læse den. Den er ellers morsom – er en fortsættelse af ‘Kosteskabet’. ;-/
Har også Lene Dybdahl i min mailboks, men jeg har endnu ikke fået gjort så meget ved det. Jeg har dog taget mig sammen til at melde mig til Grundtvigs Højskole i Hillerød i uge 33. Det er jeg meget spændt på.
LikeLiked by 1 person
Hej Mille
Jeg har også overvejet at sætte noget ind – altså på min blok, og så lave link ligesom når vi har skriveskole, og som du har gjort. Det tror jeg sagtens vi må!
Min tilbageholdenhed skyldes, at jeg tror, min novelle er for lang, men man kan da prøve 🙂
Bedste sommerhilsner Anne
LikeLiked by 1 person
Mange tak for dine roser og dit besøg Anne. Jeg har arbejdet på historien her inspireret af anekdoter fra min mors liv i al den tid jeg har skrevet – og du har helt sikkert læst brudstykker i forfatterklassen. I juni meldte jeg mig på Skriverejsen og fik rigtig gang i skriveriet fordi jeg blev valgt ud til feed-back – desuden rejste mit barnebarn til Maui og ville gerne have godnathistorier på bloggen, så der kom rigtig mange ind – det er kun den ene, jeg har sat i DnS jeg er lidt usikker på om vi må sætte ind hele tiden – Jopie fik i hvert fald besked på ikke at spamme gruppen. Så jeg gør ligesom hende, sætter bare ind på min mortenskriverskildpadde væg.
LikeLiked by 1 person
Hej Mille
En dejlig tekst!
Kan det passe, at jeg for lang tid siden har læst noget af den?
Synes at kunne huske noget med fødselsdag, den ældre tjenestepig, kæresten og plejemors baby – og at teksten også dengang var god!
Uanset så er teksten rigtig god Mille! Og jeg forstår, det er noget, du arbejder meget på.
Det eneste er, at den er for kort. Jeg vil gerne have fortsættelsen! Hvordan går det med en ni-årig pige og en baby?
Et mega, kæmpe ansvar. Men måske kan det lade sig gøre.
Jeg er født i 1945 (noget senere end det du skriver om), og da jeg var ni år satte min mor min lillebror på 2 år ud i gården til mig. Ham skulle jeg så passe og gjorde det i flere år. På en eller anden måde tror jeg, at jeg var gammel nok til at tage det ansvar. MEN en baby. Sikke et ansvar.
De bedste sommerhilsner fra Anne
LikeLike
hej igen Marie – min mor fortalte aldrig selv historien, det har plaget hende meget – hun får selv et barn, som hun må aflevere i en plejefamilie – der har været stor forskel på folk i den tid. kh m
LikeLike
Kære Benedicte
Tak fordi du stadigvæk er derude et sted, jeg sætter stor pris på din opbakning. Tænk at du kan huske historien om Anna og det barn hun skal passe – jeg roder lidt rundt med det tekniske – det Lene Dybdahl læste op i en online feed-back var kun første del – den har jeg arbejdet meget med. Lærte sidste sommer på et fysisk kursus, hvordan indledningen til en større tekst skal rumme stemningen bogen skrives i, det er det jeg forsøger her. khm
LikeLiked by 1 person
Kære Mille, din fortælling fungerer vældig godt for mig.
Jeg får et godt stemningindtryk af hvordan det er at befinde sig inde i det lille hus i Rold Skov. Det er første gang jeg læser det første kapitel og jeg synes du fanger en troværdig tone og stemning som for mig meget godt kan være cirka omkring århundredeskiftet eller måske endda tidligere. … for er det ikke sådan dagligliv på landet må have været i århundreder? Var faderen skovarbejder? Hvor kom broderen ( Thorvald) løbende fra? Jeg får lyst til at lære familiens medlemmer nærmere at kende.
Andet kapitels indhold kan jeg godt huske fra tidligere (forfatterskolen tror jeg), og jeg kender fortsættelsen. Det gør det ikke mindre interessant at læse. Jeg kan godt mærke at teksten er blevet fortættet og at den er blevet mere “effektiv” … jeg tror også at sangen er skiftet ud? 🙂
Alle miljøer: ‘inde i skoven’, ‘på besøg hjemme i hytten’ og ‘med ude på landet’ fungerer og er troværdige for mig; og jeg får lyst til at læse videre.
God sommer herfra og kh Benedicte
LikeLiked by 1 person
Min veninde fortalte igen og igen, at hun troede, hun havde forvoldt et barn død. Det holdt aldrig op med at plage hende. De var jo selv bare børn, der fik et stort ansvar. Og dengang var børnedødeligheden høj, uanset hvor godt de små piger forsøgte at passe dem. Det må have været lidt af en rædsel dengang, og der har sikkert også verseret historier af den slags.
Jeg lyttede til historien med måben, kunne slet ikke rigtig forestille mig, at det var sådan.
Kh
Marie
LikeLiked by 1 person
tak for besøget Marie, jeg ved selvfølgelig ikke, hvad min mor har måttet gå igennem, hun talte aldrig om det, men langs afsted røbede hun noget, som især min ældste søster har gravet i – vi havde en masse mostre oppe omkring Randers som fortalte historien om, hvordan hun var blevet beskyldt for at have forvoldt et barns død. kh m
LikeLiked by 2 people
Kære mille
Sikken en dejlig tekst og historie. Den fungerer fint for mig. Jeg er jo selv et bymenneske, men jeg har en veninde, som er ti år ældre end jeg. Hun er født og opvokset på en gård i Vestjylland, og hendes (mundtlige) fortællinger svarer til din i stemning. Hvad et barn, som kommer til at tjene på nabogården kommer ud for, er jeg derfor ikke ukendt med.
Det er en meget vellykket fortælling.
Kh
Marie
LikeLiked by 1 person
Kære livsglæde
I DnS får vi formuleringerne og skal så skrive udfra dem i løbet af en uge. Det kan jeg simpelthen ikke, jeg har aldrig været en hurtigkarl til noget som helst. Det irriterer mig tit, men siden den store skriveskolekrig tør jeg ikke bare lægge op til debat i den gruppe. Derfor korresponderer jeg udenom, så jeg ikke pludselig bliver strittet ud på en eller anden dum bemærkning som bliver misforstået sådan som det skete med Dorte og et par andre. Forfatterklassen var utrolig god,Dortes opgaver var suveræne og meget lærerige, jeg har aldrig forstået, hvorfor DnS og den sidevogn, der hed forfatterklassen ikke kunne følges ad. I hvert fald har jeg været meget forsigtig nærmest nervøs for at komme til at skrive noget, der afføder nogen uoverskuelige konsekvenser inde i DnS. Her via bloggen føler jeg mig tryg og kan boltre mig som jeg har lyst til.
I øjeblikket skriver jeg i Lene Dybdahls online skole “Skriverejsen” hun har nogen fantastisk gode gennemgange af de forskellige skriveteknikker – f.eks. har jeg for første gang forstået udtryk som plot, præmis, tidslinje – det var det vi arbejdede med i juni. Denne her blev valgt til feed-back i gruppen og hun er virkelig skarp og skrap i stil med Hans Otto Jørgensen på Vestjyllands Højskole, hvor man enten tudede eller dansede fandango, når han havde haft ens tekst under behandling.
Tak for din kommentar og dit besøg.
Lene skriver selv fantacy og jeg hørte hendes foredrag sidste år til festivalen. Da så annoncen kom via facebook var jeg omgående klar over, at det måtte jeg følge med i. kh m
LikeLike
Hej Elsems – det var da dejligt, hvis jeg kunne få dig til tasterne igen, jeg kan ikke undvære at skrive men er ikke så vedholdende – dette her repræsenterer rigtig mange omskrivninger. kh m
LikeLike
Kære mille
Jeg forstår sandelig godt roserne til denne tekst.
Du skriver ofte, når du lægger en tekst på bloggen, at den er skrevet på en indskydelse og endnu ikke er gennemarbejdet. Det gælder ikke her. Jeg oplever denne tekst meget “færdig” og skrevet med stort engagement og jeg vil glæde mig til at læse meget mere i samme genre, hvad enten det er fiktion eller erindringer.
Der er et par steder i teksten jeg lige stopper op, men har egentlig bare læst med stor glæde.
Og ja, jeg synes du har lært meget, flot tekst.
Kh Livsglæde
LikeLiked by 1 person
Så dumpede jeg lige ind i din historie. Har ellers ligget brak i lang, lang tid mht skriveriet, men hold da op! – sikke du kan skrive. !
Det er bare SÅ godt.
Nu får jeg helt lyst til at gøre mere ved mit eget. Håber at vende frygteligt tilbage til efteråret.
Kh Else
LikeLiked by 1 person